Det vågnede jeg op til i dag. Happy valentines day!? Jaja, Rasmus, jeg ved godt, du mener det i aller bedste mening. Men når jeg nærmest slog op med kæresten i går aftes, så... Ej.

Medmindre prinsen på den hvide hest... Eller... Den hvide pony!

Eller bare den hvide cykel! ....

Eller for den sags skyld bare gfyren i de hvide sneaks!

Medmindre han kommer i dag - om det så bare er med et fucking visnet efeublad og et stykke gennemgnasket tyggegummi - så er i dag ikke en "Day of love and romance", så er det en dag blandet af man og fucking dag.

Virker jeg gnaven? Jeez, det var sgu mærkeligt.

De sidste... 4 dage, siden torsdag, har jeg vadet rundt i dårligt humør.

Jeg er træt af mennesker. Generelt. Mennesker generelt. Shut the fuck up og skrid.

Mit hjem roder - men jeg magter ikke at rydde op.
Jeg lugter - men jeg magter ikke at tage et fucking bad.
Jeg burde være social - men jeg magter bare virkelig ikke mennesker. Jeg kan virkelig ikke rumme deres ... snak og problemer og shizzle.

Bliver det ved, skal jeg vil til lægen... Hvor er det -fedt- at folk har fucket op i det fra starten af, så jeg sidder tilbage med en kronisk depression, som kommer og går, som det passer den. Fan fucking dabbey dosey. Idiots.