- 14-07-2010 00:43 | 58 visninger | 1 kommentar
"Kære Heidi. Tak fordi du reddede vores liv. De kærligste hilsner ***** og ***.", var de ord, der stod på den konvolut jeg fik i eftermiddags. 12½ time tidligere reddede jeg nemlig deres liv. Som den eneste vågne person af vores naboer, i den kolonihaveforening vi bor i, opdagede jeg, klokken ca. 00.30, at der var brænd i huset bag vores nabo. Jeg fik råbt på mine forældre, som ringede efter brandvæsnet. Selv løb jeg efter hjælp hos vores naboer, som henholdsvis fik ***** og *** ud af huset, og fik sprøjtet vand på deres tag, så ilden ikke ville sprede sig. Og alt i alt fik vi situationen under kontrol, takket være en fælles indsats. Politiet fortalte mig lidt senere, at hvis der var gået bare ca. 5 min. mere, så havde huset ikke været til at redde. Og måske heller ikke ***** og ***. Skræmmende oplevelse, men jeg er glad for at jeg opdagede det i tide.
- 20-05-2010 22:56 | 94 visninger | 0 kommentarer
Det er noget bullshit at skyde skylden på Erik Rasmussen, for at det er gået sådan ned ad bakke for AGF! Man kan jo ikke gøre andet som træner, end at holde gejsten oppe og forsøge at holde spillerne fokuseret.. Men det er sgu svært hvis spillerne ikke er motiveret nok til at kunne give resultater.. Og dét kan træneren sgu ikke ændre meget på, uanset hvor god en træner man så er. Den eneste jeg mener har gjort sit til at vi ikke har haft totalt fiasko som hold, er Graulund! Graulund er som en gud for mig. Han har virkelig kæmpet, til trods for at han har været skadet en stor den at sæson.
- 28-04-2010 20:36 | 116 visninger | 1 kommentar
Så en udstilling i dag. Flot og meget rørende. Ægte. Den var så smuk, at jeg næsten græd. Jeg så hvert enkelt ansigt på de store lærreder og hvert enkelt ansigt havde en historie bag sig. Jeg fik det så dårligt over, at jeg har det så godt, mens andre må kæmpe og kæmpe hele livet i gennem, så derfor tog jeg hjem, samlede alle de tomme flasker jeg havde(hvilket er ret så mange), og så gik jeg ellers over og gav dem til den lokale "bums", som nogle mennesker måske ville udtrykke det. Men bag hans facade, ved jeg at der gemmer sig noget som har gjort ondt. Alle mennesker gemmer noget de helst vil glemme, men som de aldrig kan komme af med. Da jeg havde givet ham flaskerne, blev han så glad og rørt, at han rejste sig op og gav mig et knus. Han sagde mange gange tak og spurgte hvorfor. Men jeg kunne ikke svare andet end "Det er dagens gode gerning", for mit hoved blev helt tomt da jeg så glæden i hans øjne. Det rørte mig meget, og bagefter var jeg så glad for at have kunnet gøre noget for et andet menneske og vide at han var glad.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 17 år
Oprettet: 9. mar. 2009
Login: 14-07-2010 18:03
Uploads: 17
Blog indlæg: 31
|
|
Hey, jeg hedder Heidi.
Jeg bor i en by lidt udenfor Århus, men jeg går på produktionsskole i centrum. I min fritid skriver, maler og tegner jeg meget. Ellers ser jeg film og går til fester. Desuden har jeg lidt af angst og depression i ca. et år, hvilket har haft stor indflydelse på mit liv.
Yndlings citat: "Der er nok fest i hovedet på dig, hva'?"
Skriv endelig!
|
|
|
|
|