- 05-06-2008 23:51 | 206 visninger | 0 kommentarer
Fra og med idag, vil jeg til at være positiv Være taknemmelig over det som sker.
Slut ned at den negative energi, som sværmer over mig hoved som små myg på en lun sommeraften.
Desuden, mærker jeg en stigende interesse fra andres side. Måske er det gået op for dem, at vi alle trænger til lidt hjælp af og til.
- 04-06-2008 00:09 | 1.177 visninger | 0 kommentarer
Her sidder jeg så igen et halvt år efter din død. Præcis idag er der grund til at tænke på dig.
Det er begyndt at gå op for mig at du ikke er her mere, men alligevel, så mindes jeg altid dig hver gang telefonen ringer. Det er ikke dig. Du findes ikke mere. Hvorfor er det så svært at indse.
Det er som om at alting flasker sig for tiden. Men hvor længe? Længe nok, til at jeg endelig kan opleve en sejr ovenpå en bunke af nederlag. Jeg håber, men forventningerne er ikke høje. Det er som om, at jeg ved at antallet af nederlag aldrig vil kunne gøres op med antallet at sejre.
Det er som om at det er et uendeligt hjul, som bare bliver ved med at dreje. Dreje væk, væk fra intet. Ind i mellem stopper det, men ikke længe. Når det stopper, er der håb, men når det så begynder at rulle igen, er der intet håb, og jeg er nød til at indordne mig efter forholdene. Fordi hvad kan jeg gøre? Intet.
Lugten fra dine ting er stadig kraftig. Hvor længe vil den være det? Jeg nyder den mens den er der, fordi jeg vil savne den når den er væk. Ligesom med dig.
Huset er blevet solgt for længst. Et nyt liv er startet ovenpå dit knap nok afsluttede. Jeg er glad. For første gang, er jeg glad i langt tid. Jeg ved at siden din mand døde, døde et stykke af dig også. Ligegyldigt hvad, så vil du aldrig blive glemt. Jeg kæmper stadig med tanken om at du er væk. Der er lang vej endnu, men jeg arbejder på det. Det lover jeg.
- 21-02-2008 18:55 | 195 visninger | 0 kommentarer
INTRO
Kender i det med at man har en masse tanker i hovedet. Det gør jeg, og så tænkte jeg at jeg bliver nød til at skrive det ned nu. Mit navn er ligemeget. Hvem jeg er betyder intet. ... altså, jeg har så meget jeg vil sige til dig. Er så ked at det der er sket. Det er hårdt at miste dig, og endda så hurtigt. Jeg ved, at du holdte af mig. Du aner ikke hvor meget du påvirkede mig, og det er hårdt at dit hus nu er blevet solgt. Aldrig at skulle ned til dig mere. Ingen til at hente mig efter træning. Ingen at gå op til. Det er hårdt her uden dig. Hårdt at vide, at du aldrig kommer tilbage.Der var ingen der snakkede med mig om det. Ingen der prøvede. Jeg ville nok bare alligevel have svaret, at jeg har det fint. Har jeg det fint? Nej. Jeg har lagt mærke til her de seneste år, at jeg er begyndt at lukke mig inde. Også efter det med min mor. Men det var den dag, jeg var på vej ned til dig, at jeg lagde mærke til det. Når jeg går ture, tænker jeg over livet. Det har jeg altid gjort. Men da jeg skulle ned til dig, gik jeg en mega omvej, bare for ikke at møde nogen. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen. Møde nogen jeg kendte. Jeg savner dit grin, dit smil og din evige bekymring om hvordan vi andre nu gik og havde det. Det var dig der holdte sammen på familien, du fik det til at fungere mellem os. Du arrangerede noget, når du synes at vi trængte til at møde. Og så lave du din fantastiske gryderet, som jeg savner så meget. Min far er ved at lære hvordan man laver den, men det bliver aldrig ligesom din. Smagen kommer nok engang, men personen der lavede den kommer aldrig tilbage. Det føltes alligevel som om at du lever videre. Minderne om dig. Min far var i sorg. Familien var i sorg. Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg var for at jeg var deroppe den sidste aften inden dagen. Til din begravelse, tvang jeg mig selv til at trække kisten. Selvom min arm gjorde forfærdelig ondt, og min hånd var ved at gå af led. Jeg savner dig. 
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 16 år
Oprettet: 21. feb. 2008
Login: 17-05-2009 20:41
Uploads: 0
Blog indlæg: 3
|
|
|
|
|
|
|
|