Lige baggrunds historie:

Dagen før nytårsaften slog Mikkel op, Det var lige som om at han tog sin hånd om mit hjerte , og rev det ud og beholdt det som en survivor, jeg græd hver dag de første to uger og derefter gik det bedere, jeg blev "vild" med en fyr, mikkel og jeg har fra den første dag efter vi slog op snakket sammen, så dagen før jeg skulle møde den nye fyr ringede jeg til mikkel og fortalte om ham den nye. at jeg var vild med ham og var over ham selv, vi aftalte at hvis det nu ikke skulle gå hos ham og der ikke kørte flere toge hjem kunne jeg ringe til ham og så sove hos ham. dagen efter tog jeg ind til den nye fyr i den tro at det ville blive perfekt. men intet er perfekt. hele aftenen sad vi bare og havde intet at snakke om. da vi gik i seng føltes det så forkert og jeg måtte bare væk. jeg ringede selvfølgelig til mikkel og tog en bus hjem til ham. i bussen sad jeg og tænkte om jeg skulle prøve at ha sex med ham. men kom frem til at det ikke ville komme til at ske. han lukkede mig ind og vi gik i seng. og han begyndte at kæle. jeg sagde til ham at han skulle stoppe hvis han ikke ville ha sex. og han stoppede og kyssede mig inderligt som han aldrig har gjort før og vi havde sex. da jeg vågnede den morgen måtte jeg indse at jeg havde gået og bildt mig selv ind at jeg var kommet over ham. der lå jeg i hans arme igen. så rigtigt. så meget ikke miin. jeg besluttede mig for at lige meget hvad vil jeg ha ham tilbage. men til ham sagde jeg at jeg ikke følte noget for ham mere. og han sagde han heller ikke ville ha mig tilbage. jeg var der for torsdag nat til mandag. hele weekenden viste han mig at han vil ha mig tilbage. og da vi skulle sige farvel kiggede han mig dybt i øjne og sagde jeg elsker dig. du er min øjesten. og. jeg har dig i mit hjerte. gud hvor havde jeg lyst til at tude, og ikke mindst stik ham et par på hovedet. men jeg gjorte ingen af delene. jeg sagde ingen ting. en halv time efter kunne jeg endelig give slip på ham og lade ham tage hjem. han gik og lukkede døren. jeg tænkte mig om og løb efter ham. han var kommet helt ned i enden af gangen og jeg kiggede på ham og sagde jeg elsker også dig. han kyssede mig og sagde han ville skrive senere. og det gjorde han også.

Så nu sidder jeg tilbage og ved ikke hvad han vil. vil han det han viser. eller det han siger? det æder mig op for hver dag jeg går. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. hver eneste aften sidder jeg og græder. jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. mine tanker. mine følelser. mine tårer. har lyst til at sige jeg kan ikke mere. ta mig under jeres vinger eller begrav mig. men stoltheden nægter at lade mig gøre det. for er der overhovedet nogen der ved hvordan jeg 100% har det? nej det er der ikke. måske er det forkert. men folk kan udnytte det. og vil ikke såres mere end jeg er.