Der er bare så mange tanker i mit hoved. Det hele kører rundt og jeg kan ikke, holde styr på de mange tanker. Jeg har det ikke godt lige nu. Har så mange følelser og tanker, som føles som om, at mit hoved er ved at sprænges. Jeg har fået at vide mange gange, at jeg skal sætte ord på mine tanker, når jeg har det skid, så det vil jeg nuu forsøge på. Vil med det samme sige, at denne blog ikke er en særlig positiv blog. Det er mine tanker og følelser, som jeg har brug for at komme u med.t

I dag har jeg tænkt meget over, alle de mange ar jeg har efte selvskade. Har faktisk været ret ked af det. Selvfølgelig har jeg tænkt over det før - tænkt over det med, at jeg for altid vil have ar på min krop. Det er ikke en særlig rar tanke. Det at skulle gå med T-shirt, shorts, nederdel eller kjole er rigtig svært for mig. Jeg er udemærket klar over at, at folk de glor på mig, når de opdager, at jeg har ar, bliver de mere og mere nysgerrige og kigger endnu mere. Jeg har ar på det meste af min krop og de er umulige at skjule helt. Mange gange er jeg blevet spurgt, hvad der er sket med mig og det er ikke let at forklare. Så vidt det er muligt, gør jeg hvad jeg kan, får at undgå at vise mine ar. Tanken om at de aldrig forsvinder, gør mig vred og ked af det. Hvorfor er det, at jeg skal ødelægge min krop på den måde? Det er jo næsten til grin? Lige nu har jeg mest lyst til bare, at begynde at græde helt vildt. Hver gang jeg kommer til at røre ved mine ar, når jeg fx. skal i bad eller skifte tøj, bliver jeg ked af det. Det er ikke muligt, at få dem at gå gå væk. Det er hårdt, men det er sådan det er. Ved ikke hvorfor, jeg i dag har tænkt så meget over det i dag. Det værste af det er, at jeg i dag igen, har haft utrolig lyst til, at gøre skade på mig selv. Har været tæt på, at købe barberblade endnu engang, men jeg har ikke gjort det.

Mikael, Anna og min gode ved Ronni og jeg, har lige talt sammen på Skype. Anna og jeg sidder her hos Anna og Ronni og Mikael, sidder hversit sted i Århus, Egentlig var det meget hyggeligt, men på et tidspunkt kom samtalen til at handle om en fælles ven, som lige har fået en kæreste. I forvejen har jegdet meget svært med det, fordi det er en, af mine meget nære venner, som jeg er meget bange for at miste ham. Så er det lige kommet frem, at hans kæreste, har været og måske stadig er psykisk syg - nok skizofreni og noget angst. Så er det, at der går i paniki mig - af flere grunde. For det første er jeg bange for, at ham min ode ven, vil fortælle sin kæreste om mig, fordi jeg jo selv er skizofren. Det gør mig ret nervøs. Har ikke selv acceptere min sygdom endnu og det gør det svært, at andre skal vide det. Her på bloggen har jeg et frirum, hvor jeg kan skrive mine tanker og følelser. For det andetfrygter jeg rigtig meget, at min gode ven, ikke længere har overskud til mig, når han nu har en kæreste, som også er syg. jeg er total grædefærdig over det lige nu. Det er sikkert latterligt, men det gør ondt inde i mig. Tør ikke at snake med ham min ven om det, for jeg er bange for, at han bliver vred på mig.

I morgen skal jeg tilbage til Århus - det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg vil gerne være sammen med Anna, men jeg er desværre nødt til at tage hjem. Det bliver også dejligt at se Mikael, men det er også det eneste gode. Jeg skal med toget hjem og jeg er panisk angst, for at køre med tog :S Det er noget af det værste jeg ved. På onsdag skal jeg til møde med kommunen, om hvordan min hverdag skal se ud. Det er ikke særlig rart for mig. Har mest lys til at aflyse, men det dur bare ikke. Tænker allerede nu på, at jeg kan skære mig så voldsomt inden mødet, at jeg bliver nødt til at blive hjemme. Det er dumt og jeg ved det godt. Aner ikke hvad jeg skal sige eller gøre med mig selv. Synes at der er alt for mange møder hele tiden. Vil bare gemme mig langt væk. Kan ikke lide de dumme møder. Hvordan kan jeg slippe for det møde? Gode råd modtages meget gerne.

Ej, jeg kan ikke holde styr på tankerende. Er simpelt hen nødt til at slutte. Der er stadig kaos inde i mit hoved, men jeg kan ikke samle mig om, at få sat ord på. Min hjerne er ved at gå itusind stykke. Vil så gerne skrive meget mere, men kan ikke rumme det. Nu tager jeg bare et par sovepiller og går i seng. Det er nok det bedste, jeg kan gøre for mig selv lige nu.

Godnat til jer alle.

RaPoulsen, 09-02-2010 03:06 Jeg synes at det er positivt at du er ked af dine ar, og at du ikke har skåret i dig selv, selvom du har købt barberbladene. Jeg blev også ved med at købe dem, selv 2-3 år efter jeg var stoppet, men jeg blev også ved med at give dem til min veninde, der smed dem ud for mig. Men det er da positivt at du indser, at det dér med ar skæmmer kroppen, og at det ikke er cool at skære i sig selv. Det med Esben skal nok gå, selvom han nok ikke får helt så meget overskud til dig, men den slags sker, og det kan du ikke gøre noget ved. Glæd dig i stedet over at Mikael har overskud til dig - for det er også sejt