Det er nu flere timer siden, at min kæreste faldt i søvn på sofaen lige ved siden af mig. Jeg sprugte ham flere gange inden han faldt i søvn, om han ikke hellere ville ind i seng og sove, men han svarede nej, da han gerne ville være i samme rum som mig. Han er langt væk inde i drømmeland og det glæder mig altid at se, at han ligger og sover godt ved siden af, hvor jeg befinder mig. Jeg synes han ser så kær ud, når han sover. Jeg kan slet ikke lade være med at smile.
Jeg føler mig ikke træt, men jeg burde jo ligge inde i sengen og sove, for jeg er nødt til at vende mit døgn til 'normal' igen inden jeg for alvor begynder i skole og får en 'normal' hver dag igen. Men hvorfor gå i seng og sove, når man ikke er træt? - Nogle gange er jeg bare nødt til at tvinge mig selv til at gå i seng. Jeg har aldrig problemer med at falde i søvn, når jeg først har lagt mig, men hvorfor holder fjernsynet eller internettet mig altid vågen? Det er jo bare genudsendelser på genudsendelser i fjernsynet og f.eks. på facebook trykker jeg 'startside' ca. 5. min., men der sker jo absolut intet alligevel. Men efter jeg har blogget nu her, går jeg i seng. Det har jeg altså besluttet mig for, så det gør jeg også.
Jeg nyder ofte de stille nattetimer. Det giver mig tid til at tanke over en masse ting. Jeg sidder ofte i vindueskarmen og kigger ud og nærmest lader min tanker flyve ud af vinduet. I nat er det noget særligt.. Mine tanker lige nu går mest på om vi finder en ny lejlighed. At skulle pakke vores nuværende lejlighed ned, ligger mig meget fjernt. Det er lidt som om, at jeg ikke orker at pakke den sammen og så afsted, men det er blot et spørgsmål om at komme i gang, for når man er i gang, vil man jo gerne.
Natten er orange, hedder min titel og det er bogstavlig ment. Natten er orange. Der er en tyk tåge udenfor, som har malet natten orange med gadelygternes skær. Det ser syret ud. Himlen ligner én stor ildebrænd. Det ser så syret ud, at det ikke kan beskrives med ord. Det skal ses. Aldrig har jeg set natten sådan.. Den plejer altid at være sort, men forandring fryder?