Vidunderligt underligt

Det er vidunderligt underligt, hvordan en dag på et magisk øjeblik kan ændre sig fra mørk og grå og træls til lys og rar og dejlig. Jeg vågnede i morges da jeg fik en sms fra Shy Boy, der spurgte til dagens planer - jeg havde ingen, ud over at jeg helst skulle få læst en masse. Han havde fået aflyst en forelæsning og havde pludselig et par timer til at komme forbi om eftermiddagen. Jeg var for træt til at holde mig vågen, men fik vist nok svaret, at jeg selvfølgelig gerne ville se ham inden jeg faldt i søvn igen. Jeg vågnede to timer senere og ærgede mig en smule over, at jeg sovet en del længere end planlagt, men konkluderede, at jeg nok havde haft brug for det. 

Shy Boy kom to timer før planlagt og det resulterede i, at jeg ikke nåede at læse et eneste ord af det, som jeg burde læse. Sådan kan det gå. Jeg har forøvrigt ikke læst noget endnu heller, for nu er det aften og jeg er træt igen og så får jeg ingenting ud af det. Længe leve overspringshandlinger og Vild med dans. Jeg plejer ikke at se det og jeg følger også kun halvt med, med et halvt øje. Jeg fandt mig selv undrende lige før. Hvordan kunne det være at forsangeren i deres band pludselig sang så godt og forøvrigt lød fuldstændig som originalen? Så gik det op for mig, at det var fordi det var originalen. Alphabeat gæstede studiet. Der er en forklaring på alt. 

Jeg har ikke læst, men jeg har vasket tøj og haft en masse sex. Min Shy Boy-konto er fyldt op igen og jeg føler, at jeg kan overskue weekenden bedre end jeg kunne i formiddags. Jeg længes stadig hjem og jeg er også sikker på, at jeg kommer til at savne Shy Boy imorgen aften, når jeg sidder alene på mit værelse, men jeg er også ret sikker på, at det ikke bliver i samme grad, som det ville have været, hvis ikke jeg havde haft den dejlige eftermiddag med ham i dag. 

Jeg er forøvrigt underlig fortiden. Jeg har nemt til tårer, måske er det hormonforstyrrelser i forbindelse med menstruation, måske er det bare..... mig? I dag skulle jeg virkelig anstrenge mig for ikke at græde og det mest underlige var, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvorfor tårerne pressede sig på. Det var forøvrigt også grunden til, at jeg ikke havde lyst til at åbne for sluserne - det har jeg allerede gjort en gang i denne uge og der er grænser for hvor mange ubegrundede græderunder jeg kan være bekendt at udsætte ham for. 

Vi havde sex tre gange i eftermiddags og jeg fik den bedste orgasme, jeg nogensinde har fået. Det var helt fantastisk. Ubeskriveligt. Dejligt. Han får mig til at skælve af nydelse. Jeg er stadig ikke kommet mig over, at sex kan være så skønt. 

Han får mit til at skælve af nydelse, men også af grin. Da han rejser sig op fra sengen for at tage tøj på og tage hjem igen siger jeg; 
"Nu skal jeg godt nok også tisse!"
"Det kunne jeg godt forestille mig. Det tror jeg også, jeg skal..."
Der er en kort pause og så siger han:
"Jeg tror måske lige jeg låner din håndvask igen!"

Han mente naturligvis bare, at han ville vaske det værste sexklister væk (igen), men jeg forstod det til at begynde med, som en kvik joke om, at han ville låne min håndvask til at lade vandet i..... Mmh - lækkert! Det førte til et mindre grineflip. 

Jeg har svært ved at forstå, hvordan en fyr kan være så fantastisk.

M, der venter på afgørelsen af Vild med dans og skylder jer (og mig selv) en fortælling om den mest fantastiske og lykkelige onsdag jeg kan huske.

Kommentarer Viser 0 / 0 | Vis alle
Du skal logge ind for at kunne skrive en kommentar
Log ind og returner til denne side
Stem:
20-11-2009 21:41
Tags: Raspberry
 
Sider der linker til dette indlæg
Kommentarer: 0
Visninger: 105
 
Tidligere indlæg:
 
I dag, 15:36, 1 kommentar
 
I dag, 09:59, 4 kommentarer
 
I går, 20:54, 0 kommentarer
 
08-03-2010 22:36, 0 kommentarer
 
08-03-2010 16:18, 1 kommentar
 
07-03-2010 19:53, 3 kommentarer
 
07-03-2010 11:29, 8 kommentarer
 
07-03-2010 09:54, 7 kommentarer
 
06-03-2010 19:09, 3 kommentarer
 
06-03-2010 08:20, 1 kommentar
 
Funktioner:
Anmeld misbrug
Send til ven
 
RSS feed for blog indlæg
© 2006-2010 VIX ApS | Retningslinjer | Copyright informationAnnoncering | Ledige stillinger | Om siden