vi befinder os kun i Julen 1710

Du sidder sikkert nu og glæder dig til i aften. Måske har du været på posthuset og i et øjebliks svaghed købt Julemærket, juleskeen eller julehækletæppet 2007.

Men det kan du godt smide væk med det samme. For vi befinder os kun i Julen 1710.

Tiden mellem år 614 og 911 efter Kristi fødsel har ganske simpelt aldrig eksisteret. Det er i hvert fald, hvad tyskeren Heribert Illig og hans medsammensvorne beviser i teorien om 'the Phantom Time' - 'Spøgelsestiden'.

Hvis de har ret, betyder det at Karl den Store aldrig har levet, at mauerne aldrig invaderede Spanien og at utallige bygningsværker er forfalskninger eller bygget i en anden tid. Det lyder måske vanvittigt, men faktisk støttes teorien af seriøse folk som for eksempel Professor Hans-Ulrich Niemitz fra universitetet i Leipzig.

Fusk i kirkebøgerne
De 297 år overskydende år af verdenshistorien er i forvejen kendt for at være meget sparsomt beskrevet i efterladte dokumenter i Vesteuropa. Ifølge Illig skete det enten på grund af en misforståelse, en forkert fortolkning af dokumenter eller helt bevidst.

Han blev først opmærksom på den manglende bid af historien til en konference i München, hvor det kom frem, at den Romersk-Katolske Kirke havde forfalsket årstallene på dokumenter fra middelalderen ved at fremskrive årstallene på gamle dokumenter.

Karls grav
Det fik Illig til at kigge på den gregorianske kalender, som vi stadig bruger i dag. Den blev indført i det, vi almindeligvis kender som år 1582 af Pave Gregorius XIII. Kalenderen skulle rette op på den uregelmæssighed på 10 dage, som den daværende julianske kalender var årsag til, fordi den var for lang. Men i Illigs udregning indhenter fejlen i den julianske kalender sig selv hvert 1257. år. Dermed også i år 1257 – altså lang tid før år 1582. Og så kan Kejser Julius jo umuligt have lavet sin tidsregning i år 0!

Illig og hans gruppe ledte også efter andre huller i historien. Åbenbart blev der ikke opført bygninger i Konstantinopel i årene 558-908, den katolske teologi stod helt stille, og i Aachen ligner Karl den Stores gravkapel noget fra en helt andet tid, end det er dateret til: år 800. Bygningen er med al sandsynlighed fra det 11.århundrede.

Ottos 1000-tals overtro
Men hvem er det så, der har ført os ind i det 21. århundrede og rumalderen, frem for at lade os leve i 1700-tallet flæsetid? Ifølge Illig kan det være nogen, der er elendige til matematik, såsom en dansk folkeskoleelev.

Bagmanden bag 'tidsforfalskningen' kan også være den tysk-romerske kejser Otto den 3., som ifølge nogen var besat af millinium-overtro. Således skulle han altså have insisteret på at regere i år 1000, selvom han kun levede i år 700.

Lige et fingerpeg til, der ikke indgår i Illigs teori: faktisk var Otto den 3. også dybt fascineret af Karl Den Store, og i netop år 1000 (efter kejserens tidsregning, altsåSmiley aflagde han besøg ved Karl den Stores grav i Aachen - måske for at se, hvordan byggeriet af hans store 297-års fusk skred frem?

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
Kommentarer Viser 3 / 3 | Vis alle
Du skal logge ind for at kunne skrive en kommentar
Log ind og returner til denne side
pikkan
pikkan, 27-12-2007 21:20
pikkan
pikkan, 27-12-2007 21:19
har et link her www.meatspin.com.. meget interessant.. især hvis du når 30 spins
Hartvig
Hartvig, 25-12-2007 14:02
NFed hvis det er rigtig! hvor har du hørt om dette, kunne godt tænke mig at læse mere!! Skriv lge et link!
Stem:
24-12-2007 11:12
Tags: vi, befinder, os, kun, Julen, 1710
 
Sider der linker til dette indlæg
Kommentarer: 3
Visninger: 1.080
 
Tidligere indlæg:
 
11-04-2009 14:46, 0 kommentarer
 
12-10-2008 14:15, 1 kommentar
 
23-08-2008 16:34, 4 kommentarer
 
27-06-2008 00:14, 1 kommentar
 
25-06-2008 23:32, 1 kommentar
 
22-06-2008 22:12, 0 kommentarer
 
15-05-2008 02:49, 1 kommentar
 
20-04-2008 08:39, 1 kommentar
 
18-02-2008 17:48, 4 kommentarer
 
17-02-2008 08:21, 0 kommentarer
 
Funktioner:
Anmeld misbrug
Send til ven
 
RSS feed for blog indlæg
© 2013 Arto ApS | Retningslinjer | Copyright information Annoncering | Om siden