Twiggy og livets hemmelighed

8. December

Twiggy havde ingen problemer med at stå op, hun skyndte sig at tage tøj på, bortset fra at hun havde lidt problemer med sine bukser, fordi lynlåsen åbenbart ville forblive åben.
"Godmorgen" sagde Dea, og lavede det luskede og mest irriterende smil på moder jord.
Twiggy gjorde sig ikke tid til at svare, men løb ud i køkkenet osv.
Hendes mor advarede hende imod at spise sin morgenmad for hurtigt.
Helt ærligt.. hvad kunne der ske?
Hun tog sin cykel, og kørte så til skole.
Hun frydede sig over Evangeline og Yasemins optræden dagen forinden, de var kommet op og slås, men Yasemin havde en form for kamp teknik.
Evangeline var klart den stærkeste pige i klassen, men nu var det jo sådan at Yasemin var ny.. måske var Evangeline ikke længere den stærkeste.
Twiggy, stilte sin cykel i et cykelstativ, og mødte Yasemin på vej gennem skole gården.
"Godmorgen.. " sagde Yasemin, og klappede hende blidt på skulderen.
"Godmorgen" sagde Twiggy, og smilte.
De åbnede døren til klasse lokalet, og der blev helt stille.
Man kunne høre på lang afstand at der havde været snak.
En masse piger vinkede, og bla. Andrés.
Andrés så på dem, og han havde et underligt blik, en måde han aldrig havde set på Twiggy før.
De klappede alle sammen.
Evangeline var ikke i skole.

9. December

Andrés kom over til Twiggy. 
"Hva' så?" 
Twiggy blev lidt forskrækket, af at han pludselig snakkede til hende, som var hun en populær pige, ligesom Evangeline, eller.. hun var blevet udstødt fra deres bande.
"Jeg- "
"Nårh, men der er en total syret fest i aften, hva' ska' du med?"
Twiggy stirrede ind i hans grønne øjne, de var meget smukke.
Hun havde aldrig set ham sådan før, han så fortryllet på hende, og havde ikke en knytnæve foran hendes næse.
Neej, han var virkelig forandret.
"Nå?"
"Jo altså.. " sagde Twiggy.
Hun så over mod Yasemin, som straks vinkede tilbage.
Hun var omgivet af drenge, og nogle andre piger.
Andrés kiggede også hurtigt over på hende, men så vendte han blikket mod Twiggy igen.
"Jeg - Jeg, altså.. jeg vil rigtig gerne, men.. "
"Fedt så ses vi ba'r efter skole, ikk'?" 
Twiggy var mundlam.
Andrés så over godt ud, og han havde lige inviteret hende til en fest.
På den anden side, havde hun lovet at gå med Yasemin hjem, så de kunne hygge.
"Hun bliver nok også inviteret.. " tænkte Twiggy.
"Hun er jo blevet så populær!" tænkte hun, og af en eller anden grund, blev hun så misundelig.
I så mange år, havde hun prøvet at blive populær og undgå Evangeline's bande. Nu, ja, nu havde Yasemin tæsket Evangeline, og ovetaget hendes popularitets status.

Efter skole mødte hun Andrés, og de fulgtes ned til deres cykler.
Men så kom Yasemin løbende, mens hun råbte: "Hey! Twiggy, vent!"
Så stilte hun sig forpustet, overfor dem, og smilte bredt.
"Øhm.. " sagde Andrés, og så fra den ene til den anden.
"Jeg tror lige jeg smutter, og lader jer vær' lidt alene"
 Yasemin smilede bare, og nikkede, men da han gik fik hun den sure mine på.
"Hvad har du gang i kvinde menneske?! jeg troede at vi skulle hjem og hygge hos mig.. ?"
Twiggy følte sig meget dum, og blev lidt panisk. Hvad havde hun gjordt?
"Jamen.. der er sådan en fest i aften, og Andrés spurgte mig.. og -"
"Og du svarede ja?"
Twiggy blev varm i kinderne.
"Ikke helt.. men.. "
"Jeg blev egentlig også spurgt af Andrés, og Mike og James.. men ved du hvad Twiggy?!"
Twiggy blev forbavset over at der var så mange der havde spurgt hende.
Og Andrés med.. var Twiggy så hans nummer 2?!
"Jeg sagde nej! for jeg syntes at du betyder mere end en flok tåbelige drengerøve! du er fantastisk! og du har ligesom lige ødelagt det!" 
Hun vendte om, og gik.
Aftenen blev ødelagt!
Twiggy kunne ikke sove om natten, hun så for sig, da Andrés dansede tæt op ad hende, og da han ..
Hendes søster Dea sprang ind på værelset og ville vide hver en lille detalje.
"Kyssede i?" ville hun vide.
Twiggy stivnede, og sad lidt og så ud i luften.
"Nej"

Fortsættes...