Når jeg nu går i gang med min ”anmeldelse” af Far til Fire filmene, så ved jeg godt at jeg kritiserer et stykke dansk kulturhistorie. Men ved I hvad? Det rager mig en høstblomst. For Far til Fire filmene er bare noget af det dummeste, komplet hjernedøde, der nogensinde er vist på dansk TV!
Ja, da jeg ikke vil gå i gang med at anmelde, hver eneste far til fire film (fordi at mit ordforråd af kritiske ord, simpelthen vil slippe op, hvis jeg begyndte på det), så vil jeg i stedet tage en overordnet anmeldelse af disse modbydelige film, som fordummer mennesker så meget at CIA overveje at bruge det som tortur middel.
Here we go!
Well, første gang jeg så en Far til Fire-film var da jeg var…faktisk kan jeg ikke huske det, men jeg husker at det bare var noget shit. Først og fremmest var det forfærdeligt skuespil, som uden tvivl måtte få hele familien Danmark til at rejse sig og endelig sige: ”Freaking DR1! Vi vil ikke betale jeres freaking licens mere!!!”
Men nej! I stedet viste det sig at Far til Fire blev en succes…KAN I FORESTILLE JER DET??? FAR TIL FIRE-FILMENE??? SUCCES??? Hvilke idioter er vores land beboet af…???
Now, oprindeligt var Far til Fire en tegneserie, men af en eller anden grund besluttede man sig for at lave tegneserien om til film. Og som vi ved fra de fleste tegneserier, så fører dette ofte til noget crap.
Nå, men filmen handler om en far og hans børn…zzzz….
Faktisk bliver faderen aldrig kaldet for andet end…ja, far. Søsteren blev aldrig kaldet for andet end, ja, Søs…(ja, originale kunne de sgu ikke finde ud af at være&hellip
, men tilgengæld fik vi navnene på de andre vandskabninger, nemlig Mie, Ole og verdens mest irreterende møgunge, Lille Per.
Jeg studsede virkelig over navnene, for hvorfor kunne man ikke finde på et navn til far og storesøsteren? Og ”Lille” Per?? Blev de virkelig døbt sådan? Havde forældrene virkelig været så onde sataner?
Ok, så lad os tage et kig på personlighederne.
Først har vi Far.
Far er en fed mand, som mere ligner en overvægtig flodhest end en normal mand. Han skal forestille at være den flinke familie far, som lever alene med sine åndssvage børn.
Well, problemet med denne figur er at han for…dum! Har han nogensinde hørt om disciplin? Well, det overraskede mig virkeligt at alle børnene var ligesom små englebørn. Normalt skulle man tro at de ville føle et savn over at moderen er væk, men i stedet virker det som om de har det så meget bedre uden hende…måske var det hende der gav dem de freaking navne, og nu, hvor hun er væk, så kunne de feste dagen lang?
Så har vi Søs. Søs er en dødssyg kliche-karakter, som er blevet husets mor. Hun laver maden til ”Fedefar” og møgungerne, mens hun går i byen med…eh…en eller anden fyr, som er mindst ligeså klicheagtig, så man bare må brække sig!
F.eks:
Søs: ”Åh, ”fyr”(ja, jeg kan ikke huske hans navn), hvor har jeg savnet dig!”
Fyr: ” Jeg har også savnet dig, Søs”
Søs: ” Jeg har været så bange.”
Fyr: ” Det skal nok gå, Søs. Nu er jeg hos dig.”
Bræk!!!
De næste to figurer er Ole og Mie. Problemet med disse to karakterer er at de er så ens at man næsten får kuldegysninger over dem. De replikker de siger, kunne ligeså godt have været sagt af den anden og omvendt. Og hvorfor skulle man gøre det? Fordi det var nemmere at lave?
Og så har vi Lille Per
Hov, vi tager den lidt yngre udgave…
…HVORFOR OVERHOVEDET LAVE EN SÅDAN ÅNDSAMØBE???
Jeg gætter på at formålet med Lille Per har været at skabe en karakter som Familien Danmark bare ikke kunne stå for…hm? Hvis det har været formålet, så må Familien Danmark åbenlyst elske små forkælede møgunger, som synger små hjernedøde sange!!!
Der har ikke været en eneste gang, hvor ikke jeg ønskede at række mine fingre ud, så de kunne gribe Lille Pers hals…og så…AARG!
Men så har vi jo Onkel Anders. Onkel Anders er…svær at beskrive, men det jeg husker ham bedst i er hans måde at tale på. Man fatter NONE af hvad han siger!
Jeg fik oversat alle hans replikker til noget i retning af:
Lille Per: ” Hej onkel Anders, hvordan går det?”
”Mhmmhmhmhmmmmhhmhmmhmmhm&hel lip;Piss off!”
Selvmanuskriptet er ikke meget bedre end de tomme karaktere. Blot det at læse titlerne burde få en til at løbe skrigende bort. Titler som:
Far til Fire
(Wow, en Titel der sparker røv…tro på det&hellip
Far til Fire i Sneen
(Jeg havde håbet på at de skulle til Nordpolen, hvor de fandt en flok Aliens og Predatorer der kæmpede, men nej…de skulle bare holde Jul i nisseland&hellip
Far til Fire på Landet
(Far til Fire på landet…zzz&hellip
Far til Fire i Byen
(En tur til København udvikler sig til…en tur til København. Er jeg den eneste der undre mig over, hvor de bor? Landet eller Byen??? Bestem jer NU!!)
Far til Fire og Onkel Sofus
(Blot et møde med en klon af Onkel Anders)
Far til Fire og Ulveungerne
(Jeg ville ønske at de ulveunger havde været blodtørstige bæster!”
Far til Fire på Bornholm
(Neeej, ikke den sang&hellip
Far til Fire med fuld musik
(Som om nogle af dem spillede på de instrumenter&hellip
Kort sagt: TITLERNE ER BARE DUMME!
Ok, sangene…var forfærdelige! Lige fra ”Det er sommer, det er sol, og du er død dag” til ”Haj til dig og haj til mig”. HVORFOR skulle man sætte sange ind i de film??? Jeg græmmede mig, hver gang de sang, for det var så hjernedødt at jeg bare havde lyst til at gå ud og skyde mig…!
Nå, men jeg havde blot håbet på at disse oldnordiske film, ville forblive i fortiden, hvor de hører til.
Men blev de der? NO! For en flok undermennesker skulle absolut genoplive helvedsfilmene.
”Far til Fire gi’r aldrig op” og ”Far til fire i stor stil” var mindst ligeså hjernedøde, som de oprindelige, hvis ikke være. Synet af en ny Lille Per skræmte mig så meget, at jeg skyndte mig at se alle de gyserfilm jeg havde stående, blot for at få mine nerver dulmet…
Men, hvad så…lige nu er man i gang med en til film, med titlen: ”Far til fire på hjemmebane”!!!
NOOOOOOOOOO!!!!!
Dette afslutter min analyse og fortolkning af Far til fire filmene.
Ha’ det godt
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.