Så sidder man dér alene!
I toget på vej hjem fra Høje Tåstrup efter 1 uges ophold hos kusinen og den øvrige familie. Har lige sat mig efter et, for familiens hund, pine-/pive-fuldt farvel.
Jeg har på en eller anden måde fået slynget min 15 kg, eller der omkring, tunge taske op på hylden ovenover og sidder nu med min håndbagage, som det jo hedder så fint, på skødet. Jeg skriver til mor, at nu sidder jeg i toget og sætter derefter musik i ørene. Det varer dog ikke længe, før de pokkers batterier løber tør for energi, og jeg må pakke sammen. Og så sidder jeg dér.
                                                         
Jeg elsker at køre i tog - hvorfor ved jeg ikke - det gør jeg bare!
Måske er det stilheden - eller uvisheden om de øvrige 31(?) mennesker, der er på samme vej fra én perron til en anden. 
Spændingen fra tanken "Hvem kommer jeg mon til at sidde ved siden af" flyder over i "Hvor afslappende!!" når man først har sat sig. Lidt ligesom da vi fik nye pladser i folkeskolen - bortset fra, at vi dér alle kendte hinanden ret godt...

Nå men tilbage til togturen!
Jeg sidder som sagt i toget. Vogn 32, plads 46 - vinduesplads!
Overfor mig sidder en lidt ældre dame og læser sladderblad og løser sudoku. Ved siden af mig, en mand sidst i 20'erne, vil jeg gætte på. Og overfor ham sidder hans kæreste/kone/forlovede/hvad ved jeg og læser i et "babymagasin" - Vores børn, eller hvad pokker den slags nu hedder. Hun er ikke radmager, så jeg skyder på, at hun nok er gravid, da det hele ligesom hænger lidt bedre sammen på den måde.

"Noget der kan friste fra salgsvognen?" har mindst lydt 6 gange på vej ned gennem vogn 32. Den lidt ældre dame med det grå hår triller frem og tilbage gennem togvognene og prøver at få lidt penge i kassen.
Efter lidt tid lyder det over højtaleren, at hun nu også sælger kaffe med et stykke mørkt eller lyst chokolade til for x antal kroner. Jaja, så bliver vi sgu fornemme! Og nu skal hende min ældre genbo (gensidder må det vel hedde? - Ej det går bare galt det her!!) dælme også ha' noget da! Når der nu er chokolade til!!! For næh nej, hun har ikke nok i sine lakridser, der ligger godt skjult i posen mellem hendes ben - man skulle jo nødig friste nogen til at spørge, om de måtte smage! Puhadada!

Brian ved siden af mig (Jeg overhørte en telefonsamtale UPS!) rejser sig og op graver i parrets bagage på hylden over os, og frem springer to pakker twix dobbel! Åh nej, tænker jeg, skal jeg sidde her med min faktisk ret så sultne mave og lugte til Twix !!! Bvadr!
Men jo pakkerne bliver åbnet, og de to vordende forældre sidder og guffer chokolade i sig nøjagtig som min genbo, som jeg nu har valgt at kalde hende!

Lugten af chokolade!! Det er ikke lige det, der tiltaler mig ALLER mest, må jeg nok indrømme! Misforstå mig nu ikke! Jeg kan da godt lide chokolade - eller ihvertfald noget af den hersens brune masse - det er ikke derfor! Jeg kan bare ikke udstå lugten af chokolade, når jeg er skide sulten og sidder i et tog, så jeg ligesom ikke kan komme væk!

Nå men efter 2 timer og 2-3 minuters kørsel, lidt musik og en masse chokolade til mine sidemænd, kommer vi endelig til Vejle, så jeg kan komme af. Mega træt og skrup sulten. Så vi kører i Bilka på vej hjem og køber flutes, som jeg lige når at blive færdig med, da mor slukker motoren på parkeringspladsen nedenfor vores vindue.


Arrrhh.. Dejligt at være hjemme! Eller - jeg ville nu helst være tilbage på Sjælland, det var nu så hyggeligt. Men jeg skal vel bare lige vænne mig til de nye/gamle omgivelser igen, selvom jeg nu skal til Sjælland igen hurtigst muligt