Jeg er en ensom sø
blandt kæder af lys og læderjakker
født i vesten
opvokset på en tornado
pakket ind i tøj, foragt og neglelak
som en der vandrer i ørkenen
en meteor blandt stjerner.
fanget i et kameras blitz
som en supernova i det fjerne
eller tårer bag solbriller.

Kan du elske når dit indre står i ild
som knive, mens dagen blot ønsker dig bort
og hvad er dit ønske, i dit sidste åndedræt med hende.

Behold blot en svunden tid i dig
som et minde om det der også er dig
når jeg hende, vil hun være alene igen.
måske uden helt at forstå hvorfor
måske uden helt at prøve.

Men jeg vil gå tilbage
blot en vandrene i ørkenen
og når mine, og dine øjne bliver tunge
så vil vi finde hinanden igen
gemt bag årene og smerten
blidt som dit kys og dine øjne af oceaner
jeg er blot en ensom sø.

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.