Sætter man sit lys under en skæppe, er årsagerne ofte mindreværdskomplekser, tendens
til underdanighed eller falsk beskedenhed. Praleri er vel det modsatte og kan have lignende årsager, inkl. storhedsvanvid og dumhed. Man flasher så at sige sit blålys.

Oplyser man alt og alle om alting, er det ikke sjældent fordi, man ikke selv gider, eller ikke
selv forstår, at drage nytte af det, man ved. Rygere, som gang på gang prøver
at holde op med ar ryge, oplyser ofte om, hvordan man helt sikkert kan holde op, og låner
eller forærer een de bøger de har købt, og deler ud af de plastre eller det tyggegummi
de har tilbage fra sidste gang, de forsøgte at stoppe, og garnerer det med relevante formaninger. De ved alt om det, men har mere eller mindre aflyst deres egen kamp.

Alkoholikere kan fortælle alt om det, man måtte have brug for at vide om alkoholafvænning.

Er man som et solur, der kun tæller de lyse timer, kan man være tilbøjelig til at fortrænge,
og flygte fra alt som forekommer ubehageligt, væk fra alle skyggerne som dog fungerer
som visere.

Er man sortseer, synes alt byrdefuldt og meningsløst.

Buddha er meget kendt for sin gyldne middelvej. Den giver god mening, selv om den umiddelbart kan forekomme kedelig. Timing er et nøgleord, og kun det mentale lys
kaster ingen skygger.