I går kl. 17.30 sov min morfar pludselig ind. Jeg er i chok og mine tårer kommer i udbrud på de mærkeligste tidspunkter.

Min chef sendte mig hjem, da jeg mødte op med tårer i øjnene. Han forstod ikke hvordan jeg egentlig kunne stille op, og var meget ked af at høre hvad der var sket. Så i dag plejer jeg mig selv.

Ligefør googlede jeg min morfars fulde navn. Dette billede dukkede op:



Siden jeg var lille, har jeg set min morfar som en stor og stærk mand. Det var han også, lige til det sidste. Verdens stærkeste mand. Og det er ikke lyv.

Jeg er meget ked af det, fordi jeg er i chok. Ingen havde ventet det ville ske. Men det gjorde det. Et år med cancer - men han var så stærk indtil det sidste sekund.

Hold kæft, jeg kommer til at savne ham.