Jeg ved ikke helt hvad der foregår med mig, men for tiden har jeg nogle dage hvor jeg er ved at falde helt fra hinanden. Jeg bliver ked af det uden at vide hvorfor og jeg er det hele dagen. Ikke engang Bjørn kan få mig til at smile eller grine selvom han siger alle de ting jeg normalt er ved at falde på halen over, og alle de søde ting han siger, er det lige før jeg lader som om, at jeg ikke hører.

Og så græder jeg. Jeg føler mig tom og alene og så græder jeg, og det er simpelthen så sært. For jeg er ikke alene og jeg er ikke tom. Jeg har ikke noget at være ked af. Nogle gange bliver det tricket af, at Bjørn skal ud med en af sine veninder. En af dem jeg VED er ude på meget mere end venskab. Det kan også bare blive tricket af, at han nævner vedkommende. Men jeg kan mærke, at det egentlig ikke er dét der gør mig ked af det. Det ligger ligesom og ulmer i mig, det der forfærdelige humør. Og så skal der bare ikke ret meget til, at jeg bukker helt under. Hvilket gør ondt; For jeg kan ikke bare lade som ingenting, og jeg tror at Bjørn i længden vil blive træt af, at jeg pludselig får de her dage. Det er den 4-5 jeg har haft på 2 mdr. og han siger det er helt okay og at han gerne vil være der for mig, men jeg lukker i som en musling og græder i stilhed, når han ikke kan se eller høre det. Mest af alt fordi jeg tænker, at hvis jeg ikke viser det eller siger det, så er jeg ikke en belastning. Sandheden er nok i virkeligheden, at jeg er langt mere en belastning, når jeg lukker af, fordi det stiller ham i en totalt magtesløs situation...

Jeg burde virkelig finde ud af hvad det er, der rent faktisk gør mig ked af det. Jeg ved bare ikke hvordan. Hader virkelig at sidde og føle mig så tom og deprimeret og jeg bliver sur på mig selv over at have ondt af mig selv i stedet for at gøre et eller andet ved det. Men jeg prøver! Læser, rydder op, sætter musik på, ser serier. ALT der kan få mig til at glemme, at jeg er ked af det. Det virker bare ikke en skid.

Og så vælger jeg naturligvis at skrive en blog om hvor trist jeg er, i stedet for at indse at det nok ikke ligefrem hjælper. Selvom; så kommer jeg da af med lidt af det. Ikke?
Har overvejet kraftigt at finde en at drikke en øl med i aften; fx Lotus, som i en måned har prikket til mig på facebook eller Jokeren som kl. 3 den anden nat spurgte om vi skulle ryge en joint. Var det i øvrigt et bootycall?! Bjørn siger det var, og at al kontakt fra det modsatte køn efter kl 23 om aftenen ér, men jeg påstår hårdnakket at det ikke var. Ikke desto mindre ville det være hyggeligt snart at teame op med ham. Eller med Lotus. Som er en cool fyr, jeg egentlig godt kunne tænke mig at lære at kende. Jeg har virkelig altid bedst kunnet med hankøn. Piger irriterer mig. Hvilket minder mig om, at Lobster er kommet hjem med Krølle, hendes kæreste. Det er nu meget rart at se hende igen. Hun er da en af de piger jeg faktisk kan med. Måske skulle jeg ikke lige bo med hende; men jeg fungerer som regel med hende, og det er dejligt.
Det kan da forresten også være at Alicia snart kommer hjem fra sin ferie. Så ville hun være et god bud til at drikke nogle cocktails og hygge med..

Nå...

Jeg vil læse lidt..