Har i nogen sinde prøvet at blive droppet af op til flere venner, fordi i havde det skidt f.eks. på grund af en depression? Det har jeg, og faktisk af rigtig mange det sidste stykke tid. Det er lige som om, så snart folk høre ordet depression, så tænker de straks at man er binderagende gal. Og hvis så også bliver nævnt en psykolog, så bliver man nærmest stemplet som psykisk syg. 

Men som sagt de sidste par uger, er rigtig mange af mine venner og bekendte, begyndt at skubbe mig væk, flere af dem med på grundelsen, at de ikke gider høre på mig (problemet er, jeg ikke siger noget til dem), andre med begrundelse at, hvis de bliver ved med at snakke med mig, så trækker jeg dem med ind i en depression også, og jeg fik også at vide, jeg jo var psykisk syg, så derfor kunne personen ikke lige snakke med mig mere, da personen ikke ville omgås sådan noget mennesker.
Jeg tror aldrig, jeg har været så ked af det, som der. Jeg følte mig virkelig trådt på, og ikke bare lidt, men utrolig meget. De aftener græd jeg mig selv i søvn, og kunne slet ikke fokusere på noget positivt overhovedet. Det hele var bare som om, jeg bare burde give helt op.

Jeg var sur, trist, såret og ked af det. Jeg er sikkert ikke den eneste, som har oplevet dette, men personer er jo heller ikke noget værd, hvis de ikke kan acceptere dig i selv den værste tilstand.