Så sidder man her.
Har ikke en krone tilbage til måneden, kæresten er væk i to uger, uden arbejde - både det betalte og frivillige jeg har søgt - og venter. Venter på, at jeg kan få mit liv igen. For hvad er et liv i en stor lejlighed uden penge og uden bekendte? Hvad er det egentlig jeg skal stille op med alt den forpulede fritid jeg har?
Faktisk er jeg gået i gang med at planlægge næste års eventuelle sommerferie. Håber helt seriøst det bliver til noget, for ideen er jeg sgu egentlig ret stolt af. Bil ferie i England! Faktisk er drømmen at kunne køre et godt stykke op nord på, men nu må vi jo se. Det betyder bare vores budget skal planlægges meget, meget, meget, meget, meget, meget grundigt. Jeg skal spare sammen af mine penge så jeg kan betale min gæld tilbage. Ligeså skal min kæreste. Dertil skal vi så sammen spare på madkontoen for at spare sammen til ferien.
Men jeg er opsat på ideen! Jeg har før erfaret, hvor meget vi kan spare med en madplan fremfor at købe mad fra dag til dag. Så selvom næste måned starter med lidt mindre på madkontoen (grundet denne måneds overforbrug!), så tror jeg på det. Håber virkelig vi kan spare meget!!
Tænk hvis jeg fik mig et studiejob... Ej, det ville være perfekt!
Men når alt kommer til alt, så er det lidt trist at sidde for sig selv og drømme om næste års eventuelle sommerferie. Det er alligevel begrænset hvor meget af en dag man kan bruge på det.
Jeg føler mig ærlig talt elendig tiilpas.
Bare det at stå op er en kamp! Og så er der det stort set tomme køleskab og det grå vejr og de manglende bekendtskaber man kan bruge sin tid sammen med. Faktisk er det ikke specielt interessant.
I nat drømte jeg også, at jeg tog tilbage til mit arbejde. Bare for at se hvordan det gik.
Jeg fik af vide, at jeg var langsom og irriterende, og derfor havde de fyret mig.
Da jeg endelig vågnede fra den hæslige drøm, havde jeg så den ondeste hovedpine af dem alle. Så faktisk stod jeg først op klokken 14 i dag. Hvilket også betyder jeg lige nu sidder og nyder min frokost. Hurra for skæv døgnrytme!
En veninde og jeg har snakket om at lege turister i København i næste måned. Altså lave sådan nogen typiske turist-ting som at besøge Christiansborg og Amilienborg og Rundetårn og sådan noget.
Nogen der har nogen billige/eventuelt gratis tip til hvad vi skal nå på vores turistdag?
Forslag modtages med kyshånd! Og Tivoli er udelukket - det er sgu for dyrt

Apropos tip, hvis i har nogen tip til vores bilferie må i endelig sige til. Hvad skal vi huske? Egen bil eller lejebil - pros and cons? Hvad er værd at tænke over? Noget i den dur..
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.