I dag skulle jeg i føtex for at købe noget ind for min mor.. Jeg tænkte, at jeg for sjov lige vil prøve at tage noget af mit gamle alternative tøj på. Bare for at grave noget af det gamle frem igen. Da jeg fik min gamle "Punkshop" tøje på og kiggede i spejlet, føltes det bare helt forkert. Det føltes ikke som, da jeg købte den for lidt over et år siden. Det føltes forkert.
Jeg kom til at tænke på alle mine gamle nederdele, som har ligget i en sort sæk i snart 1½ år. Det er en del af min fortid, selvom det kun er 1½ år siden. Det er ikke mig mere. Det har været en del af mig, som jeg bare må lære at lade gå. Det er ikke noget, som jeg behøver at tage frem. Jeg kan nøjes med bare at huske, at det har været en del af mig, og altid vil ligge i mig.

Jeg endte så med alligevel at tage en af mine nyere trøjer på, som jeg fik til min 17 års fødselsdag, som er fra emp-shop.dk. Det er også en alternativ trøje, men på en anden måde noget andet. Da jeg så kom hen til føtex, kunne jeg mærke, at selvom det ikke er så vildt, som det andet jeg prøvede herhjemme, så var det lige på grænsen. Det er som om, at jeg er ved at forandre mig væk fra alt det alternative... Trist på en eller anden måde. Jeg kan godt lide, at være anderledes, men måske det bare ikke skal komme til utryk på den måde mere?

Her i weekenden fortalte min kæreste mig så også, at en af hans klassekammerater, havde spurgt om jeg var emo. Han havde svaret nej. For jeg er ikke emo og har aldrig været det. Og det gjorde mig lidt irriteret, for mine nyeste fb billeder næsten et år tilbage er ikke alternative på nogen måder, så hun må have kigget længere tilbage og bare konkluderet, at jeg stadig var alternativ og "emo" i hendes øjne.. Det irriterer mig, at blive dømt på den måde, når man ikke er det mere. Det havde sgu været noget andet, hvis hun havde spurgt, om jeg engang havde været "emo" eller alternativ... fred være med det...

Jeg har desuden overvejet at sælge alt tøjet i den sorte sæk på dba.dk.. overvejede også trendsales, men jeg tror ikke, at dem, der køber den slags tøj, går derind? Men samtidig, kan jeg ikke få mig selv til at slippe af med tøjet. Det har fyldt en stor del af mit liv i 5 år.

Det er bare ikke så nemt at lade det gå vel?