Selvom det hele lige pt er kaos, føler jeg for en gangs skyld jeg lever.
Jeg lever et liv som alle andre, sidder 24 timer før jeg skal til den første eksame, og er ved at dø.
Det ligner ikke mig, plejer at være fuldstændig ligeglad. plejer at være ligeglad med det hele.
Jeg har noget at stå op til, jeg har en grund til at leve. Det er en fantastisk følelse! endelig, det jeg har drømt om i så mange år. Jeg lever et liv som alle andre, ihvertflad så meget som det er muligt.

Men jeg kan ikke finde ud af det, jeg kan ikke finde ud af hvordan man opfører sig i den rigtige verden. har aldrig lært det. Nu skal jeg til at lære det. jeg er van til at leve i min egen lille ego verden, hvor jeg kun tog hensyn til mig. var ligeglad med alt. nu må jeg op på hesten igen. Ikke stille så høje krav til mig selv, og ellers bare komme videre i livet. nu har min verden stået stille i over 2 år, og tror uden tvivl jeg har haft brug for det. men kan ikke blive ved med at hænge fast i fortiden. og jeg kan så flot ligge her og skrive det her. jeg ved det som sker det er at; jeg ligger og bade mig i alkohol og fyre. Så burde nok overveje at finde en anden vej frem, som jeg har bedre ved at håndtere.

Konklusion:

tilbyd aldrig din storesøster, at hun kan holde familie fødselsdag hos dig. Det ender med du skal stå midt i et eksamens helved og bage boller og brunsviger til 15 mennesker..