Hvad vil de lige gøre ved det?
Nå. Men.

Er her stadig. Dog nu på den sygemeldte måde. Ikke ligefrem fordi dén jobstilling gør hele udslaget på ens CV, men sådan er det. Det siger alle de kloge er det bedste lige nu. Og så er det vel det? Så nu sidder man her. I noget lejlighed. I et solidt sammentømret (hvor FANDEN kom det ord fra?) forhold. Og lader som om det hele er okay. Og at det nok skal gå. Når man i virkeligheden egentlig hellere vil løbe langt væk. Og lade de andre ordne resten.
Er også begyndt på noget medicin. Som de der kloge hoveder siger er godt for mig lige nu. Nå? Er det det? Her sidder man på 16. dag og venter stadig på den reaktion, de alle sammen siger man vil opleve. Har prøvet alt. Også det jeg ikke må. Virker ikke en skid.

Så nu gør jeg endnu en ting, som de siger, jeg ikke må. Og skrider. Ikke bare, fredag, men HELE weekenden, du. Hvad vil de lige gøre ved dét, hva'? Det er jo nu, det sker. Nu man får chancen for at komme ud, blandt alle dem, der er ligeså rablende sindssyge som én selv. Til Karneval. I det nordjydske. Alle er klædt ud og alle ved godt, at et eller andet sted, inde i dem selv. Der skrider hele lortet altså ligeså stille og roligt. For hvordan fanden skulle man ellers synes det er skidesjovt at klæde sig ud, når gennemsnitsalderen for hele forsamlingen ligger omkring 20? Og ikke de klassiske fem?

Har også tænkt over mange ting. Siden sidst. Har så også haft rigeligt med tid, til den slags. Men er bare aldrig rigtig kommet videre med det.

Men har i fx. overvejet:

1. Hvorfor går hele Danmark amok over "nye spændende temperaturer" alle vegne hver dag?
2. Hvorfor er der nogen, der stadig, stiller op til Melodi Grand Prix?
3. Hvor so last year det egentlig er, stadig at have en blog. Men som man aldrig skriver på.

Magter IKKE at høre mere af det her:
1. Sørens.
2. For katten da.
3. Så er den ged barberet.
4. HVAD siger i så (med alt for meget rummelighed og entusiasme).

Hvornår blev det lige moderne:
1. Med sparkedragter. Til voksne mennesker.
2. At klæde sig ud, når man har blå mandag (hvorfor skilte med at man er 13-14 år. Og lader som om man tror på Gud?).
3. At alting skal væddes ind i tekstiler med virkelig, virkelig deforme mønstre og ikke-matchende farver. Tror simpelthen ikke på det der.
4. At fiske.
5. At være en del af den virkelige verden.

HVORFOR skal mænd bare:
1. Skide det hele til om morgenen. Så alle andre må gå rundt og desperat trække vejret ind og ud af munden (eller lade være med at trække vejret i det hele taget).
2. Altid begynde på at samle et eller andet midt i aftensmaden. Så de roder. Med olie og beskidte ting. Next to madvarer. Som skal indtages en halv time senere. KLART det hele så skal skides til om morgenen. Sguda uundgåeligt at få diarré efter sådan en omgang.
3. Tro de er bedre til alting? Og udtale sig om det i én køre?
4. ALTID involvere os andre i deres sexliv.
5. Altid følge førsteindskydelsen. Og lade være med at tænke over resten. Så vi andre bliver nødt til at fare rundt og forsøge, med sveden haglende ned af panden, på at holde styr på delkomponenterne.

Kunne virkelig godt bruge:
1. Nogen til at gøre rent på matriklen.
2. Overskud. På alle konti.
3. Nogen der kunne gå direkte ind i folketinget og sige "SÅ STOPPER I FANDME". Og så gøre noget ved det hele. Det duer jo ikke det der. Med dem og alle deres reformer. Er altså ikke særlig stolt over at man har været med til at støtte den der fløj af fjolser, der står ved roret for tiden.

Hvordan står det egentlig til henne i:
1. Ungarn. Synes stadig ikke, man hører meget fra dem. Det sidste var noget med deres regering. Skal man bare ignorere det, eller hvad?
2. Anders Fogh. Synes det er længe siden man har hørt noget udtalt fra hans side.
3. Min uddannelse. Er på stand by. Men ved de godt, at man stadig er her? Og regner med at vende tilbage hurtigst muligt? På den larmende og så-så-man-lige-mig-komm e-ud-på-den-anden-side måden.
4. Det hele. Hvordan går folk og har det? Sådan i det hele taget? Aner ikke en skid om noget som helst nogen steder. Må få styr på sladder og alt andet. En eller anden dag.

Og når alt det så er sagt, ikke. Så er der ikke så meget tilbage, udover at sige at det hele, starter forfra nu. Med mig. Og denne her blog. Men nu skal det ske. Har masser at skrive om. Men har ikke rigtig tid til det. Må bare prøve at få det.

....
........

Ih, altså. Hvorfor fanden skal folk altid stå og small talke om ikke en skid, ligeså snart man kan mærke at man befinder sig inde i hinandens personal space og bliver nødt til at tynde ud i pinligheden på en eller anden måde? Hvorfor kan man ikke bare diske op med det gode gamle smil og så lade som om at det hele er okay? At man ikke behøver diskutere hverken vejret, ventetid eller de bedste bind fra Kvickly. Hvorfor kan folk ikke bare slappe lidt af?

Har også fået byggesjak. Og det er jo sådan noget, som de fleste ville tro, var en herlig opgradering henne i privaten. Hvilket det sikkert også er. Men det er det KRAFTEDEME IKKE kl. 08:00 hver morgen i bygningen ved siden af. Så man hverken kan sove eller høre hvad man selv tænker. Fordi de bliver ved. Og ved og ved og ved. Med deres store fede bor. Har op til flere gange overvejet at storme ind i stuen, åbne vindue og skrige "SÅ HOLD DOG KÆÆÆÆÆ ;ÆÆÆFT" med fråde om munden, hår ud til alle sider og hele baduljen. Kan sguda ikke være rigtigt for fanden. Og de er først færdige om to-tre måneder. Jeg vil have et nyt sted at bo.

................
..

Kors, hvor jeg KEDER mig. Og det er jo ikke fordi man mangler projekter, vel? Næh. Men det er ligesom ikke rigtig fordi hverken opvask eller tøjfoldning virker indbydende. Men nogle skal jo gøre det. Og jeg var så dum at komme til at LOVE det. På den der måde. Hvor det lyder som om at man ville give sin ene nyre væk, bare for at få lov. Glæder mig bare til at klokken bliver 15. Så sidder man i en bil. På vej til Aalborg. Og kan alle de andre rende mig. For så skal jeg være pissefuld. Og være sammen med yndlingsspykopaterne. Og hvad vil de så lige gøre ved det, hva'?

Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
Kommentarer Viser 0 / 0 | Vis alle
Du skal logge ind for at kunne skrive en kommentar
Log ind og returner til denne side
Stem:
25-05-2012 11:17
Tags: 
 
Sider der linker til dette indlæg
Kommentarer: 1
Visninger: 528
 
Tidligere indlæg:
 
01-06-2012 13:22, 0 kommentarer
 
25-05-2012 11:17, 1 kommentar
 
27-01-2012 10:56, 2 kommentarer
 
05-10-2011 17:26, 0 kommentarer
 
02-10-2011 14:52, 0 kommentarer
 
25-09-2011 07:57, 0 kommentarer
 
23-09-2011 16:40, 0 kommentarer
 
04-07-2011 02:08, 1 kommentar
 
21-01-2011 14:48, 0 kommentarer
 
20-01-2011 20:05, 0 kommentarer
 
Funktioner:
Anmeld misbrug
Send til ven
 
RSS feed for blog indlæg
© 2013 Arto ApS | Retningslinjer | Copyright information Annoncering | Om siden