Man ved man har PMS når hverken solskin, solbadning, en laaaang løbetur og nyheden om at man skal møde kl 10 imorgen, kan hjælpe på humøret. Jeg er sur og ked af det og frustreret og der skal ingenting til for at jeg bare begynder at græde. Jeg kan ikke engang holde mig selv ud. Min mor spurgte om jeg ville støvsuge for hende, og så begyndte jeg bare at græde. OVER AT STØVSUGE?! Halefuckingluja, den er jo helt gal. Håber det hjælper at være sammen med tobias og de andre imorgen og hygge med grill, øl og diverse andre hyggelige ting. Jeg hader at have det sådan her..