Følelsen af et rigtigt levende lejrbål. En ting er at du lygter forfærdelig af røg efter det men en anden er hyggen. Jeg tror ikke jeg kan komme i tanke om noget mere hyggeligt end at samles omkring et bål. 

I går aftes sad vi omkring bålet og der var ikke mere end lige kommet ild i bålet, før det begynde at regne. I starten blev folk ude og var lige glade med regnen, men da mørket faldt på, så gik stortset alle ind..
Til sidst var der kun mig og to af mine veninder, vi snakke, vi snakke om alt lige fra "Hvis du fik et ønske.." til "Da jeg var lille". Og mens vi stod der og mindede mest af alt om hjemløse med vores alt for lette påklædning og vores positur hænderne ind foran ilden og så tæt på ilden som mulig med resten af kroppen, tænkte jeg på da jeg var lille.

Jeg har altid fundet ilden fasinerede, den måde de smukke farver blander sig med hinanden og hvordan den varmer. Men det jeg er mest fasineret af er nok det at hvis du ikke kontroller den, ikke holder øje med den, så kan den være livsfarlig!
Jeg ved godt det lyder som en gammel pyroman. Men det er sådan jeg tænker. Jeg tror også det er derfor jeg godt kunne tænke mig at blive brændt når jeg dør.. Hvis ikke lige det var fordi det sviner og ødelægger miljøet mere end det er i forvejen!

Men tilbage til da jeg var lille.
Jeg havde været sammen med to af mine da værende venner, Kasper og Line (De var moster og nevø til hinanden, så vidt jeg forstod.)
Vi var ikke mere end 10 år gamle og vi var ude i en lille skov tæt ved vors hjem by. Vi legede mor, far og børn.(Kaspers lille søster joinede legen senere derfor blev det til børn i stedet for barn).
Kasper og Jeg var mor og far, Line og Kamilia var børn. Kasper synes vi skulle lave et bål så ville det være hyggeligt. Så det gjorde vi. Kasper hentede en lighter hos hans morfar(Lines far). Og vi piger gik rundt og samlede brænde.  
Lad også bare sige at da Kasper kom tilbage fik vi "ild" også mere end vi havde lyst til.
Ilden kom ud af kontrol og Line, Kamilia og Kasper løb væk fra ilden. Jeg blev bare stående som en anden Idiot og så på hvordan ilden langsomt kom tættere på skoven. Til sidt kom Kasper tilbage han greb fat i mig og jeg husker hans ansigt som bange da han sagde "Hvad er det du laver vi er nødt til at slukke ilden!"
Kasper begynde at trampe på ilden og jeg hjælp ham. Line og Kamilia så skramt på vore brændt gummisko da ilden endelig efter lang tid var slukket...

Lige siden da har jeg altid godt kunne lide ild. Jeg kan foreksempel ikke lade en pakke tændstikker være uden at jeg skal mindst tænde en..