|
A waterfall of feelings hidden behind the mask
Jeg aner ikke hvad kilden til alle disse stærke følelser er, jeg ved bare at jeg må finde den og udslette den. Mine følelser og mit humør er som en forlystelse. Går op og ned og rundt, på hovedet og i ring. Denne forlystelse er opbygget af vrede, sorg, kærlighed, ulykkelig kærlighed, savn, ensomhed, usikkerhed, selvtillid, had, mere ensomhed og usikkerhed, fortvivlelse, fortid og fremtid. Jeg har aldrig oplevet bare en følelse ad gangen. Glæden ødelægges altid af vreden eller sorgen, dog aldrig omvendt. Det er som en kæmpe vægt der står og tipper konstant. Mit liv er et stort rod og der er hverken hovede eller hale i det. Der er aldrig ro på problemerne. Hvis ikke det er min sure truende far, er det min temperamentsfulde mor, mine veninder der er sure, mine kammerater der er åndssvage, min søster der er direkte led eller drengeproblemer. Og problemet med mig er at jeg føler alting så kraftigt og det har jeg altid gjort. Den mindste fornærmelse tager jeg med hjem og tænker over i flere dage og opbygger den inde i mit hovede til en sandhed, en virkelighed. Kan ikke beskrive eller forklare det, men det føles som om jeg har brug for hjælp, en at snakke med, en til at guide mig, en til at elske mig, en til at holde om mig om aftenen og til at være der for mig når det hele ser sort ud. Men hvem kan dog elske en der er så skadet? Mænd vil have selvsikre kvinder der har styr på sit liv. I hvert fald de mænd jeg vil have. De vil ikke have sådan en klodset, buttet pige som mig som har så rodet et liv og er så usikker på sig selv. De vil ikke besøge min messed up familie, eller mit rodede værelse fyldt med en luft af sorg der er ved at kvæle en så snart man træder ind. Men jeg giver dem et andet udtryk. Jeg lader ikke folk se hende der er gemt indeni mig. Folk ser den selvsikre smukke kvinde som har styr på sit liv, men når jeg så en gang imellem lukker dem ind i den rigtige verden indeni, løber de allesammen bort. Jeg ville ønske jeg bare altid kan være hende folk ser udefra. Jeg ville ønske jeg kunne tage en maske på og lukke alle fortidens følelser og sorger ude og skubbe nutidens problemer væk..
Bemærk at det bliver vist i dit Facebook feed, hvis du synes godt om indlægget.
|
 |
27-06-2011 01:25
|
Tags:
| Kommentarer: |
2 |
| Visninger: |
1.179 |
|
|
31-01-2013 01:25, 0 kommentarer
|
|
23-09-2012 23:27, 0 kommentarer
|
|
17-03-2012 23:08, 1 kommentar
|
|
29-01-2012 00:47, 2 kommentarer
|
|
18-11-2011 13:54, 0 kommentarer
|
|
07-09-2011 15:05, 2 kommentarer
|
|
03-09-2011 14:48, 3 kommentarer
|
|
26-08-2011 23:33, 1 kommentar
|
|
27-06-2011 01:25, 2 kommentarer
|
|
15-06-2011 20:51, 0 kommentarer
|
Funktioner:
|
| |
|