- 09-05-2012 18:46 | 48 visninger | 0 kommentarer
Hej Her er oversættelsen af den nye managers (på Radio Karagwe) rapport fra april. Der sker noget! Hvis I vil læse om hvordan det er at komme som helt nye til Karagwe så kan I læse om Julie og Camilla, der er studenter, og ahr meldt sig som frivillige tila t undervise på KDVTC i 2 måneder. De skriver på følgende blogs: Juliera.wordpress.com de sidste tre postings og camillakrogsgaard.mono.net Klik på Tanzania og følg overskrifterne. Hav det godt! Michael RADIO Karagwe – FOLKETS STEMME MANAGER RAPPORT TIL AC (advisory committee) FOR APRL MÅNED 2012 Kort fortalt er radioen i en god tilstand og alle medarbejdere yder deres bedste. Vi har haft et godt samarbejde på alle områder med undtagelse af små normale hændelser. Alt udstyr er i orden og på plads. Vi har forøget udstyret med 2 drejestole til on-air studiet og med 4 kontorstole. Endvidere har vi afgivet ordre på en bænk til receptionen og på en forslagsboks. Vi planlægger at bygge en ’hytte’ til vagtmanden og ansætte en vagtmand nr. 2 til at være til stede om eftermiddagen og om natten. Omkring at fremme kendskabet ti KAMEA har vi lavet en jingle, der bruges hvor KAMEA (radioen) står for fremstillingen af en udsendelse. Endvidere vil vi lave en jingle for det kommende folketælling og en for forberedelsen af en ny national konstitution (grundlov). PRAKTIKANTER For tiden har vi 2 praktikanter som begge kommer fra arusha Journalism Training College. De skal være her i 3 måneder. Vi har stadig plads til2 mere. Vi har 2 ansøgninger fra Universitetet i Dar es Salaam som skal begynde i juni og blive indtil september. SAMARBEJDET MED LOKALSAMFUNDET For alle udsendelser denne måned har vi haft et godt samarbejde med lokalsamfundet og myndighederne. Radioen sammen med andre steder har hjulpet med at annoncere District Councils møde om det kommende budget, der varede fra d. 12.4 – 13.4. Vi har hjulpet politiet med at annoncere for ejerne af geværer at de skulle registreres d. 19.4. d. 11.4. deltog radioen i et seminar der var forberedt af BBC her i Kayanga omkring betydningen af nyhedsmedierne for handicappede. Endvidere har vores reportere i dag taget til valget af i enkeforeningen, som for størstedelens vedkommende er blevet begunstiget af radioen med annoncering. Vores reportere har også deltaget i seminarer hos SAWAKA og KADERES. BESØG (officielle) Radioen har gennemført de følgende 3 besøg i denne måned: D. 4.4. besøgte radioen områder ved Nyaishozi, Rugu, Misha og Bugene. Denne tur var en stor succes og folk mødte op i stort antal. Her var de størsteirristationsmomenter var manglen på en god administration, tyveri af husdyr og bevidste brud på oven især ved at kræve bestikkelse ved beslutninger frem for ret. D. 12.4. besøgte radioen områder ved Chyaka, Bubare og Mutukula. Her var irritationsmomenterne især i Bubare at investorer forfølger indbyggerne meget ved at fordrive dem fra deres residens uden medfølelse og ved stor chikane. Endvidere at forskellige myndighedspersoner som absolut ikke har noget med landbrug at gøre begynder at involvere sig når kaffen begynder at blive moden. Og så var der et dårligt samarbejdsklima mellem TRA (SKAT) og forretningsmænd. D. 19.4. besøgte radioen over 2 dage distrikterne Bukoba Rural og Muleba i områderne Izimbya. Kaskizi, Rukuma, Rubare, Mamachumu, Nshamba, Birabo-Nshamba, Nyakibimbili, Nyakigango og Nyakabanga. Besøgene var meget succesfulde, da der alle steder var forsamlet mange mennesker. Nogle steder mere end 500. Andre steder havde de forberedt et mødested (hal) og en stor festlighed incl. oplæsning af tale og med store højtalere og mikrofoner. Vi blev meget glade for denmodtagelse. Besøgene var, elvom vi blev trætte, med stor gennemslagskraft. Når folk blev spurgt hvorfor der mødte så mange frem næsten alle de besøgte steder var svarene ofte: - Radio Karagwe går fint igennem - Radioen har nogle gode udsendelser - Radioen har et fastlagt program (man ved hvornår de forskellige udsendelser sendes) - Radioen har nogle gode oplæsere og folk ønskede at se dem i levende live - Det er den eneste radio, som besøger landsbyerne Det lykkedes under disse besøg at identificere 4 reporters, som blev givet 6 måneders prøvetid til at sende lokalnyhedsstof og derefter kan dem som har vist sig at kunne bruges begynde at blive betalt for deres arbejde. KONKURRENCER I perioden 3. – 8. april gennemførtes en konkurrence om ’den bedst DJ’. Den blev gennemført i de områder hvor radioen kan høres. Finalen var Påskedag på Ruge natklubben som donerede salen. Æresgæsten var The District Cultural Officer. Vinderen fik Tsh. 60,000, et sæt tøj og at bo og spise på et gæstehus gratis. Nr. 2 fik Tsh. 40,000, og at bo og spise på et gæstehus gratis. I alt blev doneret til denne konkurrence Tsh. 255,000, et sæt tøj, ophold på gæstehusog en mobiltelefon, som nu bruges til at modtage SMS i on-airstudiet. Vi regner med at sende Miss-Karagwe konkurrencen og senere en fodboldturnering. PÅSKE Radioen sendte gratis gudstjenesterne fra Bugene katolske kirke og fra den lutherske i Rukajange. Begge blev sendt i fuld udstrækning omkring påske. TCRA (Tanzania Communication Regulatory Authority, MA) Et brev med ansøgning om licens er blevet afsendt sådan som aftalt. Vedrørende sendemast har jeg (manager Ndayanse, MA) mødtes med District Executive Director for Karagwe District Council, hvor jeg fortalte ham at et tårn vil koste ca. Tsh 80,000,000. Han sagde, at han var i stand til at betale de Tsh. 40,000,000. Jeg beder om at vi nedsætter et udvalg, som kan møes med ham og aftale fremgagsmåden, hvis dette skal blive implementeret. AFSLUTNING Jeg vil hermed takke alle medarbejderne for deres gode arbejdsidnsats og især for det gode samarbejde der er mellem Manageren, Assistant Proejct Secretary (Gloria), Produceren (Shabani) og Den marketingsanavarlige (Teddy). Jeg beder Jer om at det gode samarbejde vil fortsætte og sikre den fortsatte succes for radioen. OK – Guds velsignelse til Jer alle og må Han sikre Jer et godt helbred, så vi kan fortsætte med det gode arbejde.
- 30-03-2012 17:05 | 93 visninger | 0 kommentarer
For dem der gerne vil lære noget nyt: SWAHILI STEP BY STEP VerdensKulturCentret VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 KursusSwahili Step by Step afholdes af foreningen Bongo Development Tourism. Vi er 3 undervisere – en tanzanier og to danskfødte som har studeret swahili og har lang tids praksiserfaring med swahili i job og samfund. Vi har online-testet dele af lektionerne på Swahili Step by Step (facebook). MaterialerMaterialer er udarbejdet af lærerteamet og er gratis for deltagere. [Kurser, tid og sted] 9. maj til 27. juni 2012 på onsdage. Swahili Step by Step 1: Ons. kl. 16:00-17:45. Begynderkursus med langsomme skridt Swahili Step by Step 2: Ons. kl. 18:15-20:00. Begynderkursus med hurtige skridt TilmeldingSkriv til swahilistepbystep@gmail.com. Din tilmelding er gældende, når vi har modtaget dit deltagerbidrag på 1.000 kroner, som går ubeskåret og skattefrit til foreningens ulandsarbejde. Du kan læse om foreningen på www.bdtdk.blogspot.com. Foreningens kontooplysninger er: Nordea reg.nr.: 2110. Kontonr.: 8970647687. Skriv navn på deltager, så vi kan se, hvem der er afsender.
- 30-03-2012 09:57 | 153 visninger | 1 kommentar
Denne rejse har på mange måder været anderledes, den har været kort, hektisk, med mange flere involverede end før, samtidig har jeg følt mig fri i forhold til mødet med andre, som har gjort at jeg har haft en lang række udbytterige samtaler med mange forskellige mennesker. En slags rød tråd har været en diskussion af samfundsudviklingen på mange forskellige planer og ve mange forskellige møder. I Tanzania stiller mange spørgsmål ved det bestående politiske system, det gælder fra ældre koner og enker i landsbyerne til unge landmænd og forretningsdrivende, der alle mener at der sker for lidt, at løfter ikke bliver holdt (herunder også lovgivningen) og at det er nødvendigt for befolkningen at komme med deres mening. Det økonomiske system, der favoriserer dem der i forvejen har kritiseres og alternativer diskuteres. Jeg havde en 2 timer lang samtale med forretningsmanden Mussa fra Bukoba, som mente at korruption skal bekæmpes oppefra. Og med forkvinden for Karagwes Enker, der er medlem af CCMs (det regerende parti) inderkreds men alligevel bliver udelukket, når det kommer til beslutninger. Eksemplerne på fonds der bevilges i det offentlige system for derefter sporløst at forsvinde er legio. Selv når det er for groft, og bedragerne afsløres og føres for retten sker der intet, da pengene regerer og de skyldige går fri trods alle beviser. Folk ønsker at snakke og jeg snakker gerne, men understreger også at jeg ikke ønsker at udtale mig om partipolitik i Tanzania. Jeg har dog ikke kunnet undgå at undre mig over, at partiet CCM i så ringe grad har været i stand til at tage alvorlige samfundsproblemer op og dermed forny sig. Og det kan undre, at kandidater, der uddeler penge (10-20-30.000 Shilling), kan få støtte, når det for den, der tænker sig en smule om, er klart, at sådanne beløb ikke kan forandre andet end livet i nogle få dage. I sidste uge udtalte jeg på et møde, der blev refereret i radioen, at jeg ikke tror på at bistand er det der skal til for at forandre landsbybeboernes livssituation. Det er faktisk kun ved egen indsats at der kommer nogen forandring. Den udtalelse blev brugt som udgangspunkt i et debatprogram med mange interessante indlæg. På et andet møde fik jeg lagt mit syn på udvikling frem: ’Udvikling er den samlede resultat af et samfunds beslutninger’. Udvikling kan være god – altså fremme borgernes gode liv / samfundets sammenhængskraft osv. – eller være dårlig og skabe misvækst, forurening, mistrivsel, utryghed, ustabilitet osv. Alle borgere er med til at vælge hvilken retning udviklingen tager. Oplysning, uddannelse, samtale/diskussion kan være med til at fremme en positiv udvikling. I mine øjne er bistand, givet som gratis gaver, ofte med til at fremme en negativ udvikling, hvor den modtagende part lader sig umyndiggøre / afhængighedsgøre af disse gratis gaver, og dermed ikke tager aktivt ansvar for sin egen situation. I radioprojektet er flere ting lykkedes: For det første træffes beslutningerne om radioens udvikling (og projektets afvikling) af folk i Karagwe. Jovist, jeg er med på sidelinjen med råd og forslag, MEN beslutningerne og implementeringen af dem hviler udelukkende på lokal indsats. Dernæst har radioen vist sig sit værd, som formidler af en dialog i dens sendeområde mellem borgere og politikere og embedsmænd. På vej til Kampala sad jeg ved siden af Abdul og vi havde en lang snak om mange ting. Men én ting han sagde var ’at jeg skulle arbejde for at udbrede radioprojektet til andre dele af Tanzania’! Han er en mand med indsigt i mange ting og derfor er hans ord nok så meget værd at tænke over. 29 marts 2012 Michael Arbirk
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Mand
Alder: 55 år
Oprettet: 19. nov. 2009
Login: 10-05-2012 14:38
Uploads: 13
Blog indlæg: 43
|
|
|
|
|
|
|
|