- I går, 23:34 | 25 visninger | 1 kommentar

Lige nu er jeg i ekstremt dårligt humør! Er super super ked af det!
I som har fulgt med i mine blogs, kan huske min veninde Mona, som førhen var min underbo. Hun er nu flytte, til en anden del af byen. Vi har ikke set så meget til hinanden, her det sidste stykke tid, men hun er i mine tanker hver eneste dag.
I lørdags holdt jeg min 23 års fødselsdag, for nogle af mine nærmeste venner. Selvølgelig var Mona onviteret og hun havde også sagt, at hun ville komme. Lørdag eftermiddag skrev jeg til Mona, at vi var nogle stykker, som ville bestille pizza og hun var velkommen. Den SMS, fik jeg aldrig svar på. Tænkte ikke videre over det og regnede bare med, at hun ville komme omkring klokken 20:00, som oprindeligt var meningen.
Alle de andre gæster, kom som planlagt, men der kom ingen Mona. Klokken ca. 20:30, skrev jeg igen en SMS til hende *Hej skat! Hvor er du henne i verden?" Heller ikke denne SMS, kom der et svar på. I løbet af aftenen, sendte jeg hende en del flere SMS'er, som nok blev mere og mere irritable, fra min side af. ynes at det er dybt respektløs, at man bare bliver væk, uden at sige så meget, som et eneste ord. Desuden havde jeg glædet mig enormt, til at Mona skulle komme. Hun betyder uendelig meget for mig. Hun kom aldrig og jeg er dybt skuffe og ked af det. Da jeg gik i seng, skrev jeg en meget lang SMS til Mono, hvor jeg blandt anden skrev, at jeg var rigtig ked af, at hun ikke var kommet. Gjorde det også klart, at var vred og skuffet over, at hun blev væk, uden at sige et eneste ord. Bad hende om, at kontakte mig, så jeg kunne finde ud af, hvad det er der skete. Fik også skreet, at jeg var meget bekymret for, om der var sket noget med hende.
Da jeg stod op søndag formiddag, gik jeg på Fcebook og konstaterede at Mona, hvade været meget aktiv. Hun havde opdateret sin sin status flere gange og det var ganske almindelig hverdagsagtige ting, som hun havdet skrevet om - blandt andet noget med, at hun havde glemt sine nøgler og havde haft gæster. Jeg skrev på hende væg, at jeg gerne ville have, at hun skulle kontalye mig. Fik nok også sagt med lidt store bogstaver, at jeg ikke synes, at det var i orden, at hun opførte sig ssom hun gør. Kort tid efter, da jeg igen var på Facebook, kunne jeg se, at Mona har slettet, det som jeg har skrevet. Op til flere gange, de sidste par dage, har jeg skrevet til Mona på chatten, inde på Facebook, men hun svarer aldrig tilbage. Har også sendt hende flere SMS'er, men har endnu ikke hørt noget. For kort tidsiden, skrev jeg endnu en besked på hendes væk, som jeg dog ikke har været inde og se, om hun har slettet eller eventuelt har svaret på.
Jeg forstår absolut ikke noget! Kan ikke komme frem til, hvad jeg har gjort forkert. Hvorfor skal jeg miste Mona? Er dybt ked af det og har mest lyst til, at grave mig ned. Mona har en så stpr plads i mit hjerte - hun kan ikke bare forsvinde - det vil jeg ikke være med det. Hvis hun ikke snart reagerer, så tager jeg hjem til hene og laver indbrud, hvis hun ikke åbner døren. Jeg vil have hende hos mig - hun er min, Mona!

- I går, 22:19 | 27 visninger | 3 kommentarer

Det er en underlig tanke, at det her er sidste dag/aften, hvor jeg er 22 år. I morgen fylder jeg 23. Det er sikkert latterligt, men jeg har det ikke godt med, at jeg fylder 23 - kan ikke lide tallet 23. På en eller anden måde, er det bare et tal, som gør mig usikker. Jeg er godt klar over, at det er mine tvangstanker, som spiller ind lige nu. I virkeligheden er der jo ikke noget galt, med tallet 23 - i hvert fald ikke, for langt de fleste andre mennesker. Desværre kan man jo bare ikke, springe et tal over, når det handler om fødselsdage Hmm, men mon ikke at det går alligevel. Skal nok bare have lidt tid til, at vende mig til det. Når jeg siger 23, kommer jeg til at gyse inden i - der går hver gang en rystelse i gennem mig *suk*
Men i morgen bliver en dejlig dag - det ved jeg bare I morgen formiddag kommer defra hjemmeplejen oog gør rent hos mig. Det er sgu da skønt, at få gjort rent på sin fødselsdag. Inden de kommer i morgen, skal der dog lige ryddes op i mit køkken, som ligner noget der er løgn, efter min fødselsdagsfest i lørdags. Har ikke kunne tage mig sammen, til det der med oprydning. Heldigvis er Mikael hos mig og han vil gerne hjælpe mig, så mon ikke, at jeg overlever.
I morgen ved middagstid, tager Mikael og jeg ind til byen, for at spise frokost på en café. Ved endnu ikke, hvor vi skal spise henne, men det finder vi ud af i morgen. Det ender sikkert med, en lille hyggelig café, et sted inde i centrum. Det skal være et hyggeligt og gerne et romantisk sted, hvor vi kan sidde og være, total kæreste-agtige Mikael skal også købe min fødselsdagsgave inde i byen. Jeg er selvfølgelig skide nysgerrig - kan næsten ikke vente. I morges kom Mikaels mor op til mig, for at aflevere en gave, fra hende og Mikaels far. Det er så sødt af dem, at de vil give mig en gave. De er bare super søde svigerforældre.
I morgen aften, står den på familie-fødselsdag, hjemme hos min mor. Min familie er jo ikke så stor, så vi kan godt være samlet, i min mors lejlighed. Det er mig, Mikael, mine to søstre, begge mine forældre og selvfølgelig min skønne mormor, som jeg har været sammen med, det meste af dagen. Vi var lige ude og shoppe lidt. Endte med at købe en gave til mig selv, fra min førerhunde Cleo Det er lidt skør, men det er jeg ligeglad med. Min mor laver god mad til os i morgen i aften - jeg ved ikke helt hvad menuen står på, men det bliver med garanti noget, som smager godt. Min mor er den fødte kok - hun er super sej i et køkken. Hun bager også en skide god kringel, som hun laver hvert år, når min søster og jeg har fødselsdag. Det er noget af det bedste kage jeg ved. Glæder mig meget til, at hele min familie er samlet i morgen. Det kan jo ikke andet, end at blive en god dag.