- 30-08-2010 23:07 | 38 visninger | 0 kommentarer
Var lige et smut inde i byen i eftermiddags, sammen med min dejlige mormor. Traditionen tro er der Århus festeuge (det er der hvert år den første uge i september) Knapt var jeg trådt ind i min lejlighed, før jeg havde min mormor i telefonen. Hun spurgte mig om jeg ville med ind til byen og se om der var noget spændende at se på. Det kunne jeg jo selvfølgelig ikke sige "nej" til. Min mormor og jeg hygger os altid rigtig meget, så jeg greb chancen og tog afsted ind til byen, hvor jeg mødtes med min mormor ved domkirken (vi kom med hver vores bus)
Det første vi så på vores vej, var en kunstig opbygget park, med en masse træer. Man går i gennem parken og blandt andet små bakker og et springvand. Snes at det var rigtig flot sat op og det er en noget specielt oplevelse at gå i en park, når man befinder sig i Århus centrum. Desværre bliver parken nedlagt igen, så snart der ikke er festeuge længere.
Det næste vi gik forbi var et storr telt, hvor man kunne købe drikkevare. Min mormor fik en øl og jeg en sodavand. Først var der bare sat i CD på, men pludselig var der et live-orkester som spillede en masse instrumentalt musik. Normalt er jeg ikke glad for høj musik, men det her var sgu egentlig meget hyggeligt. Lige i starten var jeg helt anspændt, men i løbet af kort tid faldt jeg mere til ro.
Mormor og jeg slændrede derefter ned af nogle små hyggelige gader i centrum, hvor man støder på de mest spøjse butikker. Vi så en del tøj og forretninger med brugskunst. Desværre var der ikke så mange ting man kunne røre ved, men min mormor er god til at forklare om de ting vi ser.
Ups! Så gik vi sjovt nok lige forbi endnu en café, som vi var nødt til at gå ind på. Det er jo hvad der sker, når man sådan er ude og se på festeugen. Hehe. Jeg fik en pandekage med is og min mormor fik forårsruller (sikkert noget mere sundt end is) Synes at det er i orden, at man besøger flere cafeer, når det er i en særlig anledning. Smil.
Efter et par timer i midtbyen, tog vi bussen hjem igen - mig til Trøjborg og min mormor til Risskov. Det var hyggeligt lige at se lidt af hvad der sker i Århus i denne uge. Måske vil jeg derind igen og se noget mere (hvis der sker noget spændende)
- 30-08-2010 22:43 | 36 visninger | 0 kommentarer
Tog lige en enkel overnatning hos min far og Co. Var e smut på gården, fra i går middags til i dag først på eftermiddagen. Som altid nyder jeg at være hos min far - det er altid super hyggeligt og meget afslappende. Når jeg er derude, slapper jeg rigtig meget af og føler mig hjemme (også selvom jeg ikke bor der) Føler mig altid velkommen - der er aldrig følelsen af, at jeg fx. går i vejen eller er til besvær. Går super godt i spænd, med min fars kæreste Lotte og hendes 2 knægte (de er som mine ægte brødre. Smil. Min far hentede mig heri Århus og inden vi kørte mod Djursland, var vi lige omkring min mors lejlighed, hvor vi samlede min lillesøster op og kørte hende op til sin nye lejlighed, hvor hun skal bo sammen med sin kæreste. Hun havde et par flyttekasser med, så derfor kørte vi hende, så hun kunne slippe for at skulle med bussen. Vi smed hende bare lige af og kørte så selv mod Djursland  Vi blev tage i mod af min fars kæreste og hendes ældste søn på 12 år. Som altid var det en varm og hyggelig velkomst, med store kram og en masse hyggesnak. Kort efter vores ankomst kom Lottes yngste søn hjem fra en legekamerart. Han var rigtig glad for at se mig og jeg glad for at se ham - han er bare en rigtig krudtugle, men virkelig også bare en alletiders "lillebror" Han er en meget aktiv dreng og for det meste er han glad. Vi skulle alle lige falde lidt til ro og have fået "velkomstglæden" overstået. Herefter lejede vi en film (Alice i Eventyrland" og havde rigtig familiehygge på sofaen, med chips, sodavand og nybagte boller med syltetøj og nutella (altså ikke på samme bolle selvfølgelig) Desværre var filmen rigtig svært at følge med i for mig (der var en Hulans masse musik og lydeffekter og ikke ret meget "beskrivende" tale, så jeg havde en chance for at følge med. Både min far og Lotte forsøgte at fortælle mig om, hvad der skete i filmen og de gjorde det godt, men det var alligevel meget svært at følge med) Hvis jeg skal anbefale en film til andre blinde, så bliver det nok ikke Alice i Eventyrland. Tror at det er en god familiefilm, men som skrevet er den ikke særlig blinde-venlig (det er også helt i orden) Efter vores familiehygge, stod den lidt på "fri leg" Jeg sad ved min computer og holdt lidt øje med de 2 knægte, da min far og Lotte, gik en tur med deres hund Bowie. Heldigvis var der ingen problemer med det - de 2 knægte er søde og den mindste sad bare og legede med sit LEGO. Vel hjemme igen, begyndte Lotte at tilberede aftensmaden - menuen stid på flæskesteg med kartofler og bruns sovs, samr rødkål og hjemmesyltede asier. Mums. Lotte er en ørn i et køkken, så maden var en stor succes. Spiste mig simpelt hen så mæt, at jeg knap kunne vrikke med et øre. Måtte lige en tur på sofaen, indtil den intense mæthed var faldet lidt til ro. Resten af aftenen stod den bare på endnu mere hygge og frem for alt afslapning. Fordi jeg er begyndt med min nye medicin, så er jeg bare så skide træt hele tiden, derfor var jeg allerede klokken 22:30 helt færdig og gik i seng. Dog lå jeg og hørte lydbog i en times tid - kan ikke det der med bare at ligge mig under dynen og sove med det samme - min krop skal på en måde lige falde lidt til ro. Derudover skulle jeg tisse virkelig mange gange, før jeg langt om længe faldt til ro. Her i dag stod jeg først op ved middagstid og det kun fordi, at min far var inde og vække mig. Klokken 13, kørte vi ind mod Århus, hvor min far skulle til et møde og derfor havde mulighed for, lige at sætte mig af på vejen. Tak for et par gode dage, far og Co.
- 28-08-2010 21:16 | 67 visninger | 2 kommentarer
I gennem en mellemlang periode, har jeg ikke skadet mig selv ret meget. Men her til aften er det så gået for alvor galt :S Jeg vil tro at jeg alt i alt, har skåret 50 snit på min ene arm og på mit ene ben. Kan ikke rigtig overskue at tænke over, hvorfor jeg så pludselig skulle falde i med begge ben - lige tilabge til det selvskadende helvede. Er dybt skuffet over mig selv - er frustreret over, at jeg ikke kunne lade barberbladet være. Skammer mig over, at jeg ikke er stærk nok til at lade være med at gøre mig selv fortræd. "Føj! Du er slem, Sarah" Heldigvis er det ikke så varm udenfor længere, så jeg behøver ikke at tænke over, at jeg ikke kan have T-shirt å¨, for vejret er sådan, at det sagtens kan have trøjer med lange ærmer på. I morgen skal jeg ud til min far og hans kæreste og hendes børn. Der er en lille knægt på 8 år og han forstår selvfølgelig ikke det med selvskade, så det er også godt at jeg kan klare det med en langærmede trøje. Der er ingen grund til, at han skal få alverdens underlige tanker om, hvorfor jeghar så mange sår på min krop. Når han bliver ældre, kan det være at jeg forsøger at forklare ham det. Nå... Men.... Altså! Nu er jeg faldet i og har skåret mig og ja, gu er det a noet rigtig lort. Men sket er sket og jeg er ærlig omkring det. Har en aftale med 2 rigtig nære venner, at jeg ikke skal skære i mig selv, men som sagt er det sket og næste gang jeg skriver/taler med dem, så fortæller jeg ærligt, at jeg er faldet i igen og at jeg ortryder det, men det er bare sket. Når folk omkring gør så meget for at støtte mig, så er jeg også nødt til at melde klart ud og ikke holde noget skjult, når det handler om min selvskade. Det er skide ærligt at det er sket, men vi begår alle fejl "kunsten er ikke at lade være med at falde, men at rejse sig når man er faldet" Det citat forsøger jeg at huske på. Tror at jeg skal have fat i enten Rikke eller Esben nu her, for det er dem som jeg normalt laver aftaler med, når det handler om selvskade. Det plejer at være sådan, at jeg fx. laver en aftale på 2 dage, hvor jeg lover ikke at gøre skade på mig selv. Lige nu har jeg faktisk ingen aftaler, men jeg kan mærke, at hvis jeg ikke skal falde i igen, så skal der meget snart en aftale i hus. Er ikke på nuværende tidspunkt stærk nok til selv at kæmpe den her kamp. Det er jo ikke en skam at bede om hjælp - det er faktisk stærkt at man erkender, at man har brug for hjælp og det gør jeg så nu. Ved godt at man kan klare mange ting selv, men lige det her med min selvskade, er jeg ikke i stand til at klare selv.
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 23 år
Oprettet: 29. aug. 2009
Login: I dag, 17:04
Uploads: 413
Blog indlæg: 402
|
|
|
|
|
|
|
|