Ja, jeg sagde det.. Er der noget om det shit! Jeg har aldrig rigtig forstået det.. Efter jeg havde set sådan nogle af de der platte serier på Disney Channel, med min lillesøster.. Fandt jeg ud af, at alt det der shit de hentyder til, med popularitet ikke er helt forkert.. Men bare er blevet en smule dramatiseret..

I andre har nok regnet det ud.. Men jeg har altså altid synes at popularitet, ikke er vigtigt på nogle punkter!
Nu har jeg så selv fonemmet at det nok er ret så vigtigt med det..
Det har noget med den sociale sammenhæng at gøre.. Hvilke at jeg også i starten synes var.. Ja.. Ikke lige det jeg gik så meget op i.. For nu har jeg lagt mærke til at der findes en slags kreds af de "populære" I hvert i fald der hvor jeg bor..

Når jeg endda sidder og skriver dette, synes jeg altså det lyder dumt

Men der er vel noget om det, ikk? At man på en eller anden for skruet måde, høre til en bestemt kreds.. Altså at man på en måde, har den bestemte mændge popularitet, som alle har.. Men bare på vær' sin måde.
Jeg ved ikke om jeg tænker helt forkert, så håber I ved ´hvad jeg mener. Selv på min skole er der også forkellige "kredser"
Og typisk mig har jeg først tænkt på det nu..
Men er jeg helt galt på den?..

 

I kender det nok ikke..
Men når man, som mig går på en special skole, kan man godt føle sig som en stor særling!

Jeg har også synes det før.. At jeg var for ualmindelig til at være hvor jeg var.. Har jeg altid synes - i hver fald siden 2. klasse - Hvorfor lige fra 2. ved jeg ikke.. Måske fordi jeg kan huske det derfra?

Ligyldigt..
Jeg har oplevet følelsen, at man ikke høre til i den her verden ALT for mange gange.. Hvilket gør mig trist.. Det gør det nemlig heller ikke bedre at jeg går på en special skole, for der føler jeg mig bare aaaalt for unormal - hvis I ved hvad jeg mener - Selvom jeg skam ikke opføre mig, som én med et kraftigt psykisk handicap.. Ved at jeg stadig ikke er ligesom alle andre 14 årige.. Desværre.. Det ville bare være nemmere ikk?

Men man synes jo alligevel, at det hele ville være bedre, hvis man ikke var den man er.. Forstår det i primsippet ikke helt.. For vi burde (Som jeg har sagt før) være tilfredse med det vi har! Men det ka' vi ikke.. Det kan jeg udemærket godt sætte mig ind i

- Jeg føler mig sådan set mest som en særling, når jeg skal lære andre at kende.. Tror det er mit selvværd der er ved at være dårligt igen.. Men synes alligevel man er lidt for sær, hvis man går på en special skole..

Jeg respekter dog stadig mig selv, som jeg er. Og vil altid have nogle andre behov osv. Men jeg er stadig mig!