- 09-03-2010 00:08 | 50 visninger | 2 kommentarer
Jeg har gode nyheder og dårlige nyheder. Begge dele vedrører kun mig, så nej, det her er ikke et interessant oplæg om et spændende emne. Nothing to see here.
Lad os starte med de dårlige nyheder:

Jeg er ved at dø af stress. Det er som om jeg ikke rigtigt kan finde ud af noget mere, og at alle pludselig vil have mig til at lave alting lige i øjeblikket. Det er ikke usædvanligt at jeg sidder med mine lektier eller andet arbejde, og pludselig kaster det fra mig, for at kravle ind til mig selv i min sofa og græde stille. Jeg troede ellers kun det var en talemåde at man gjorde sådan noget.
Folk er sure på mig. Sådan set ikke nogen nyhed, men lige for tiden er det ekstra slemt. Nogen af dem har grund til det, andre tror jeg måske jeg kan forstå hvorfor de kunne være sure på mig, og andre igen har jeg ingen anelse om. Det sker jo engang imellem at der er sådan nogen perioder, men denne gang virker det ekstra slemt fordi det ikke virker som om jeg har nogen at snakke med.
Jeg mangler kontakt. Jeg har ingen at snakke med, ingen at kramme og generelt bare ingen. Der er ingen kontakt, hverken fysisk eller verbal i mit liv for tiden. Det trænger jeg snart til.
Jeg har den her ting som minder om en forelskelse, men som ikke er det. Det er mere en slags besættelse, og det irriterer mig grænseløst. Forhindrer mig i at tænke klart, og tager al for meget af min tid.
Jeg skal snart skændes med nogen. Der er problemer i en forening jeg er en del af, og det er lidt op til mig at løse dem, fordi andre enten er på den forkerte side af problemet eller ikke er klar over at der er et problem.
Penge. Jeg troede lige jeg fik penge igen, men alle de penge jeg havde for måneden røg så lige til Fastaval. Jeg har ikke råd til noget. Overhovedet. Igen.
AT. 'Nuff said.
Mit helbred. Det er ikke i særlig god stand. Har oplevet at have problemer med at trække vejret, og indenfor de sidste måneder har jeg et par gange haft uforklarlige smerter i brystet og mine sider. Det er ikke alvorligt, og er ret sikker på det ikke har noget med vejrtrækningen eller hinanden at gøre, men det er stadig ikke fedt.

Og så de gode nyheder:
Jeg skal til Fastaval snart. Om en måned. Weee....
Jeg er begyndt at træne til parkour, og det lader til at det er en af de ting jeg kan finde ud af. Det betyder jeg kommer i form igen, og at jeg har noget at tage mig til, som ikke involverer arbejde og at sidde indenfor i støvet hele dagen. Yay.
Min kat lever stadig og ligger lige nu i mit vasketøj og sover.
Amalie er flyttet tættere på, så nu kan jeg se hende en gang hver anden eller tredje uge, i stedet for en gang hver halve år.

Og det var så vist alt for den her gang. Nu jeg lige skimmer hvad jeg selv har skrevet, lader det til at jeg lyder til at have det værre end jeg egentlig har. Jeg mener, jeg har det ikke så vildt godt, men jeg går i det mindste ikke rundt og er ked af det eller noget.


-Lucius Writer
- 02-03-2010 22:40 | 52 visninger | 1 kommentar
Of what use is a rose,
Having lost its petals
.
And what’s the purpose of jewelry
,
Without it’s precious metals
.
And can you with certainty say,

You are you without your way


Of what use is a bird
,
That is not meant to fly
,
Having its means and reason stolen
,
Brutally ripped from the sky
.
And would it be a bird at all,

f it was only meant to fall.


And what use would the sun be
,
If it was dark as the deepest night
.
Would it be of use to you or me,

If it didn’t shine as bright
?
And would we know the dark by name
,
If it and light were just the same
?

Of flowers, metals, birds and light
,
I have thought about for so long
.
To learn the solution with all my might
,
And all my guesses have been wrong
.
But never did I think of this
:
That purpose may be just a kiss.


-Lucius Writer

(digtet er ikke færdigt, men dette er den foreløbige form)
- 24-02-2010 00:30 | 61 visninger | 2 kommentarer

Before me an endless army stands,
With shielded fists and armed hands,
In pitch black armor they stand tall,
With eyes that barely moves at all.

There, they will make their stand it seems,
Standing still as if they’ve always been,
Promises of no hope and neither despair,
Just dangers of damages beyond repair

Still in this silent army I take pride,
Their rock hard ranks, both long and wide,
I know, though they now defiantly stand,
They will be, when we meet, under my command.
With fierce eyes and the sharpest steel,
They will from me see neither bow nor kneel,
But will they meet me with secrets laid bare,
Forever, the dark and the nights we will share.


-Lucius Writer

 
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Næste
Udgiv dine tanker
og billeder
Upload




LuciusWriter
Profilepicture
Offline
Køn: Mand
Alder: 19 år
Oprettet: 8. okt. 2007
Login: I går, 10:55
Uploads: 30
Blog indlæg: 356
For kommentarer, spørgsmål eller bare hyggesnak, skriv en mail til LuciusWriter@hotmail.com eller tilføj samme adresse til msn.
Ansøg om venskab
Gør til favorit
Send besked
RSS feed for blog indlæg
© 2006-2010 VIX ApS | Retningslinjer | Copyright informationAnnoncering | Ledige stillinger | Om siden