- 02-05-2013 01:37 | 132 visninger | 0 kommentarer
I am speechless. Der er ingen andre ord. Det har været en lang dag i dag, men som jeg plejer, ender jeg altid med at sidde foran fjernsynet kl. meget sent om natten. I dag var ingen undtagelse. Jeg så et program på Dr2. Det hed 'Islamofobi', og var om mennesker i henholdsvis England og Amerika, som hadede muslimer. Grunden? alle muslimer er åbenbart terrorister! Så både i England og USA, er der blevet lavet organisationer/grupper/foreninger, som prøver at få andre mennesker til at se dårligt ned på muslimer. Der blev lavet demonstrationer, hvor folk stod og råbte af en muslimsk familie med små børn, at de var terrorister, at de skulle skride hjem, og at (sagt mod manden i familien): 'du slår jo din kone!' og 'hvorfor gifter du dig ikke bare med en 9-årig' osv. det er jo fuldkommen grotesk! Amerikanerne er så blinde, at de slet ikke ser, at de skyder sig slv i foden ved alt dette. De er bange. jeg kan sagtens forstå det efter alt det med World Trade Center i 2001, men hvad giver dem retten til at forbyde muslimer i forskellige ting, og plage dem på livet? de gør jo slet ikke situationen bedre! I England, var der en 'liga' (det blev det kaldt), som stormede en café med muslimer - alt dette pga. så meget had! Jeg er kristen, og jeg har fuldkommen respekt for hvad de forskellige tror på, men det jeg ikke tror på er, at man skal behndle sine medmennesker sådan. der skal være plads til alle. Selvfølgelig har der været terror, og det er også noget lort og USA er selvfølgelig obs på det, men skal det gå ud over muslimers liv, som ikke har noget som helst med terror at gøre? dem, som er flyttet dertil for at leve i frihed? Dokumentaren blev lavet i 2011.. to år siden. Ærligt, jeg er bange på deres vegne. bange for, at dette kan udløse krig. Undskyld jeg braser ud med alt dette, men jeg blev bare så forarget! det er lidt svært at forklare ordentligt dokumentaren, men jeg synes bestemt at, hvis I har lyst selvfølgelig, lige skal tage et kig på den. Jeg vil vædde med, at nogle af jer sidder med åben mund efter udsendelsen!
- 01-04-2013 03:43 | 217 visninger | 0 kommentarer
Så blev det endelig sommertid. Man begynder så småt at lægge mærke til naturens forandringer; påskeliljerne, vintergækkerne, knopper på træer springer ud, og det hele er i blomstring. sneen tilbagetrækker sig fra overmanden, solen. Dagene bliver længere, og vi får et glimt af, hvad sommeren måske bringer - lys og varme. I øjeblikket har vi Påskeferie, og det er ikke bare en hel almindelig og skøn ferie som sommerferien. Den her ferie er vigtig for mig, og en masse andre mennesker. Den omhandler ikke kun druk og påskemiddage, men noget meget større; Jesu død og opstanden. Skærtorsdag (den sidste nadver): 'Mens de spiste, tog Jesus et brød og velsignede det. Så brød han stykker af det og gav det til disciplene og sagde: "Tag det og spist det. Dette er mit legeme" og han tog et bæger vin, takkede Gud og gav det videre til disciplene og sagde: "Drik alle sammen heraf, for dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange, for at de må få forladelse for deres synder. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke denne vin igen før den dag, da jeg drikker den ny med jer i min Fars rige"' Langfredag: Jesus bliver ydmyget, pisket og slået. Han bliver dømt tl døden og bliver hængt op på et kors blandt røvere. 'Soldaterne korsfæstede Jesus, og derfter gav de sig til at rafle om hans tøj. Så satte de sig for at holde vagt over ham. Over hans hoved havde de sat et skilt med beskyldningen imod ham: "Dette er Jesus, jødernes konge" Folk der gik forbi , rystede på hovedet og råbte skældsord op mod ham: "Er det dig, der kan rive templet ned og bygge det op igen på tre dage? Frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!" Kort inden hans død råber han: "Eli, Eli! Lema sabaktani!" hvilket betyder: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Jesus råbte igen og udånede. I det samme blev forhænget ind til det allerhelligste i temlet revet itu fra øverst til nederst; jorden rystede og klipper sprængtes. Soldaterne blev skærkslagne og råbte: "Han var virkelig Guds Søn!"' Påskedag: 'Tidlig søndag morgen ser Maria Magdalene og den anden Maria, at Jesus' grav er tom! En engel møder dem og siger til kvinderne: "Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. Men han er ikke her! Han er opstået, sådan som han forudsagde. Kom g se, hvor han lå! Skynd jer nu hjem og fortæl hans disciple, at han er opstået fra de døde, og at han allerede er gået til Galilæa for at møde dem der. Husk, hvad jeg har sagt!"' Hvilken større gave kan man få? Jesus gav sit liv for os mennesker. Han tog vores synder fra os fordi han elsker os! Hvem er som ham?!? Det var lige en lille påskehilsen og en lille reminder på, hvad Påsken egentlig handler om, og hvor vigtig den er - fyldt med kærlighed.
- 30-03-2013 23:55 | 207 visninger | 0 kommentarer
En tåre løber ned af kinden. Alting virker så håbløst. Følelsen af at være alene overstrømmer mig, men samtidig er det hårdt at være sammen med andre, da en facade endnu en gang bliver sat op. Hvad har jeg udrettet som jeg er stolt af? Intet. Lever jeg det liv jeg har stræbt efter? Nej. For et par uger siden, blev en katastrofe frembragt af mig selv, og jeg mistede nogle jeg holdt af. Det lyder skørt og selvgladt, men sådan er det overhovedet ikke. Der er nogle der hader mig.. hvis der fantes noget værre end at hade, så vil jeg bruge det ord, men netop dét ord, kan jeg ikke finde nogle steder. eg er aldrig blevet hadet.. Alt det der er sket, har fået mig til at gå fuldkommen ned, og jeg har i forvejen en depression. Har jeg gjort noget galt, siden dette går ud over mig? Hvorfor er jeg ikke en af de personer, som er glad og stolt over hvad de har udrettet i deres liv? dem, hvor det hele kører på skinner? Det er svært at være mig i øjeblikket. Jeg ville ønske, at jeg var en anden.. og selv det, kan jeg ikke lave om på.. Det eneste der hjælper er at sove - at flygte fra de ting der omgiver en et øjeblik, men igen: det er bare et øjeblik. Nogle gange, bliver den facade man har opstillet simpelthen brudt ned, og man ender i tårer og ensomhed. jeg er der nu, og jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af det. Livet er hårdt, men jeg havde ikke forventet at det ville være SÅ hårdt. Jeg er normalt en person, der kan holde mine følelser under kontrol, men i øjeblikket løber de løbsk. Det er ikke noget problem for mig i øjeblikket at græde 'på kommando' - jeg kan hygge med en veninde, selvom jeg indeni er gået i tusinde stykker, men jeg nænner ikke at bryde sammen foran dem, og det gør det bare SÅ svært. Jeg magter ingenting. Hvorfor mig?
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 19 år
Oprettet: 11. jul. 2012
Login: 15-05-2013 01:34
Uploads: 31
Blog indlæg: 31
|
|
|
|
|
|
|
|