- 18-01-2010 20:18 | 1.016 visninger | 0 kommentarer

Det må ikke slutte det her, det betyder for meget, i hvert fald for mig :/Jeg elsker dig jo (som ven) det forstår du åbenbart ikke? jeg fortæller dig det gang på gang, og du siger det aldrig tilbage.Er vi overhovet venner mere? eller er du bar for flink til at fortælle mig sandheden?Alle mennesker rundt om mig, som har hørt vores "historie" og siger du ikke er det vær, og at jeg bar skal droppe dig, men det kan jeg virkelig ikke - du betyder for meget, og jeg holder af dig.Vi har kendt hinnanden i for mange år til at det bare skal slutte nu. Det synes jeg i hvertfald. Når jeg skriver med dig - får jeg kun sure/triste/negative beskeder tilbage.Når jeg taler med dig - svarer du mig på en måde, som får mig til at lyde åndsvag.Når vi endelig er sammen - sms'er du med andre, taler i telefon eller virkelig viser mig at du keder dig i mit selvskab.Vi plejer at have det sjovt, og kunne tale om en masse ting. Nu kan vi ikke tale om noget, fordi jeg ikke må vide noget om dit liv, og om alle dine mange venner, som jeg aldrig har hørt om før, som du hele tiden skal være sammen med. Da jeg spurgte dig den anden dag, om hvornår vi kunne ses, sagde du at du nok først havde tid om en månedstid. Når vi endelig taler sammen ender det ofte i et skænderi. Når vi ser hinnanden på gangen, siger vi ikke engang hej, eller har øjenkontakt med hinnanden - men du prøver til gengæld at grine så højt sammen med den person du er sammen med, at jeg kan hører at du har det langt sjovere end jeg - tror du!da jeg prøvede at gi' dig et kram den anden dag, skubbede du mig væk!Nu vil en masse af jer sikke tænke - sikke en idiot, sig dog noget til ham.. men nej, det kan jeg simpelthen ikke, det er for hårdt, og han betyder for meget - jeg kan ikke miste ham.. men det er det jeg er bange for at jeg langsomt er i gang med.. :/ For hvert minut der går, jo mere glider vi fra hinnanden, og det kan jeg ikke klarer at tænke på.

- 30-11-2009 22:09 | 1.036 visninger | 0 kommentarer

Jeg ved ikke hvad der sker for det hel vel, men altså den person som jeg ser som "min bedste ven" - den person jeg føler mig mest tryk sammen med - den jeg har/havde? det bedst sammen med - den person jeg måske er lidt vild med (hvilket der slet ikke går, da personen er bøsse) hmm.. Jeg ved ikke hvordan vores forhold er til hinanden nu?.. Og jeg kan ikke snakke med dig om det, for du bliver bare sur på mig hver gang jeg prøver!Vi har kendt hinanden siden, tja.. var vi 11-12 år..? det tror jeg nok, du har altid betydet utrolig meget for mig, og det gør du stadig, mere end du egentlig burde.. Jeg betyder vidst ikke så meget for dig mere, eller gør jeg? Jeg kan ikke finde ud af hvordan vores forhold er til hinanden nu..Når jeg skriver til dig, svarer du kun med korte kolde svar.Når vi følges i skole, og jeg vil snakke med dig, vælger du ofte bare af høre musik eller sove.Når vi er sammen i fritiden (uden andre) har vi det godt sammen, men af en eller anden grund, er vi begyndt ikke at kunne være sammen uden at skulle drikke - der har vi det til gengæld også utrolig godt sammen Når vi er sammen, hvor der også er andre mennesker, glemmer du mig, og taler kun med de andre.Tit når vi ses, sidder du bare og sms'er og griner over dine beskeder, eller taler i telefon med en eller anden, jeg ALDRIG må vide hvem er.ALTID når jeg spørg dig om hvem du skulle ses med, hvem du snakkede med, hvad du lavede i weekenden osv. osv. Må jeg ALDRIG vide noget som helst, så svarer du bare: nogen, en, en god ven, en person osv. Hvis man prøver at spørger ind til noget bliver du sur.HVAD SKER DER LIGE FOR DET??!!!!!er det virkelig nødvendigt at være SÅ hemmelighedsfuld, jeg forstår udenmærket godt at du ikke vil fortælle mig ALT, men den måde du opfører dig på over for mig, forstår jeg virkelig ikke..Det sårer mig virkelig.. Hver dag, jeg har fortalt dig det, og du ved det godt, men du er ligeglad..Egentlig er det vel også bare mit eget problem, og jeg burde måske bare helt droppe dig.. men jeg kan bare ikke, for du betyder så meget for mig.. og jeg ville virkelig ønske at vi kunne få det til at fungere igen ligesom i gamle dage, så vi begge kunne være glad..Det her holder man jo ikke til i længden, hvad sker der?Det er som om jeg er ved at miste dig mere og mere fra hver dag der går, og det MÅ bare IKKE ske!Hvad skal jeg gøre?