Her kommer en række spørgsmål, please svar på dem:

Kan man godt være forelsket i en man godt ved det ikke bliver "for evigt" med?

Kan man godt være forelsket i en der ikke er særlig god i sengen?

Eller endnu vigtigere: Kan man starte et forhold op med én, man ikke synes er god i sengen?

Hvordan ved man, om man er forelsket i trygheden eller personen?

Har du nogensinde fået et forhold med én du ikke så som kærestepotentiale i et helt år, før du begyndte at se ham rigtigt?

Hvad ser en 28-årig i en 19-årig, hvis det ikke bare er sex?

Hvorfor fortæller hans venner mig, at han er vild med mig, når han ikke SELV fortæller mig det?

I know nothing. Men jeg ved, at det ikke er en mulighed at droppe ham. Han er for sød.



 

Bam. SamtalEN. Den samtale, som jeg altid er SÅ dårlig til at bringe frem. Lad mig starte fra starten.
Vi har Gud. 26 årig kontanthjælpsmodtager - 8 år ældre end mig selv. En freak, egentlig. Men VIRKELIG god i sengen - og god humor. Jeg tog samtalen efter 5 mdrs flirten og sex. "Hvad er vi?" (du kan egentlig bare læse mine andre blogindlæg - der er det hele beskrevet før). Nå men. "hvad er vi egentlig?" Han grinede, fordi det associerede til da jeg spurgte ham, på en af de første dates, "HVAD ER DU?". Fordi han havde det klammeste billede over sin seng af en mand med en stor pik og nogle piger der lå omkring ham. 
Nå, men.. "hvad er vi?" Svar: "Det ved jeg ikke. Altså vi hygger vel bare? Jeg kan godt lide at være sammen med dig. Men der er jo alderen".. Nogle uger efter sagde han, uden kontekst, "Altså det der med kærester.. Det tror jeg aldrig vi kommer til at blive". Og BAM - så blev jeg fornærmet og forelsket og underlig. Så jeg slog op med de dér lagner (læs andre blogindlæg).


Her kommer rebound ind i billedet. 28-årig elektriker. 10 (TI!!) år ældre end mig selv. En freak, egentlig. Og virkelig dårlig i sengen - men god humor! Jeg tog samtalen i går efter 1½ måned med dårlig sex og film. Tænkte, at jeg ligeså godt kunne få det overstået. "Hvad tænker du egentlig... Om os, altså?" Svar: "Jamen det ved jeg egentlig ikke.. Hvad tænker du?" "Jamen vi hygger os vel bare sammen?" "Ja, det tænker jeg egentlig også. Der er jo alderen - de 10 år.. Det er meget. Så vi må se hvad der sker.. Tage den med ro.." Oversættelse: Du er for ung og jeg venter på, at noget bedre dukker op - Right?
Mit svar: "Jamen det er sgu egentlig også fint med mig!" - det mente jeg! Oprigtigt!
Men så faldt han i søvn. Efter dårlig sex. Og jeg kom til at tænke... På alt det jeg lige har fortalt jer. DEJA-VU! Det er fuldstændig det samme som skete med Gud. Av. Jeg gennemlevede alle de følelser jeg havde, da Gud fortalte mig, at han ikke mente det skulle være os. Og at jeg bare var en ven. Jeg har ikke følelser for Rebound, men nu da han heller ikke gider have mig, dukker de samme følelser op.

DU BEHØVER IKKE LÆSE VIDERE... Det næste er irrelevant.

Her kommer Gågade-fyr ind i billedet. Jeg mødte Gågade-fyr i onsdags, da jeg var stiv i Århus. Han sad på gågaden med nogle venner, og jeg gik over og sad der med dem - fordi jeg var pænt stiv. Virkelig sød fyr - hvis jeg husker rigtigt. Lavere end mig.. Men han havde skæg - så jeg syntes han var lækker. 
Vi kiggede hinanden meget længe i øjnene i langt tid og jeg sagde noget med "skal vi kysse?" - han sagde ja, men vi gjorde det ikke, fordi jeg fortrød og sagde noget med "ej det kan vi ikke bare. Sådan noget gør jeg ikke" (HOST!!!! - jeg laver jo ikke andet!). Så vi stoppede lige inden vores læber mødtes. Og så kiggede vi bare hinanden i øjnene. Tror jeg.
Men så gik der noget tid og jeg spurgte igen, om vi skulle kysse. Det gjorde vi så, efter lidt frem og tilbage om, om man kunne. 
Han fortalte mig, at han lige var kommet ud af et langt forhold og derfor ikke var klar til noget. Jeg fortalte ham, at jeg havde noget med en fyr, men at han ikke var the one. 

Vi gav hinanden vores numre, og skildtes ved morgentoget - sammen med mine venner. Han skrev 2 dage efter, at han fik kigget lidt "for dybt" i mine øjne den nat og vi blev enige om, at det nok er bedst, hvis vi ikke gør mere ud af det. 

Men nu står jeg her. Uden lyst til Rebound. Uden en ny Rebound. Måske jeg skulle tage den med ro.

Bum.