Så er året 2008 overstået. Når vi ser tilbage på situationen ved årsskiftet 2007, så er forskellen at vi er i gang med at overstå en økonomisk krise. Ellers er der ikke sket noget.
Vi er stadig i gang med en endeløs krig i Afghanistan som ikke kan vindes uanset hvor meget vores modige og tapre soldater vinder. For de andre lande udfører ikke deres dele af arbejdet. Der er tragisk, at vi sender unge pligtopfyldende mennesker ud for at løse en opgave og som de løser så flot selvom at de har lidt grusomme tab for så at lade det hele falde på gulvet, når opgaven er løst og andre lande skulle have over. Det er meningsløst og nu sker der så heldigvis det at USA endnu engang må komme de nølende nationer til udsætning som så mange gange før, så forhåbentlig vil 2009 blive et vendepunkt.
Men på mange andre områder skete der ikke noget. Der er stadig boligkvarterer hvor at borgerne ikke kan færdes trygt. Der er stadig eksempler på at unge under 15 år reelt er politiske fanger, når deres fremtid alene skal afgøres af om der på det tidspunkt på året, hvor at deres skæbne skal afgøres er penge i kassen. Penge i en mængde som afhænger af hvilket politisk flertal, som er i kommunekassen.
Der er andre lande, hvor at man efter årtier med nul- tolerance og indespærring af vanskelige unge for at sikre sikkerheden i samfundet er kommet til en erkendelse af at det simpelthen er både nyttesløst og virkningsløst at fjerne den ene efter den anden fra samfundet uden at gøre noget ved årsagen. En årsag, som skal findes i de sociale sammenhænge hos den enkeltes familie, men også i det lokalsamfund, som tingene finder sted i.
I en stat som Michigan har man erkendt at pengene simpelthen ikke er til strategisk indespærring af alle som overtræder loven. Man lukker de store ungdomsfængsler og laver dagsbehandling. Problemer har rod i lokalsamfundet og skal løses i lokalsamfundet. Det er set i lyset af at vi her i landet lader tingene stå til indtil at der ingen vej er udenom en døgnanbringelse, hvor at 5.000 kr. pr. døgn ikke er sjælden set, at hjemmesiden
www.retsreformnu.dk blev oprettet.
Vi skal ikke straffe unge hårdere end voksne for den samme lovovertrædelse, som det f.eks. er sket, når unge under 18 år får 2 års ungdomssanktion og en myndig i samme sag blot får nogle få måneder.
Vi skal blot have et system, som giver en konsekvens ved første lovovertrædelse og et belønningssystem, som sikrer den unge blank straffeattest når denne vel at mærke afleverer et stykke arbejde.
Vi skal have et system, hvor at den unge kan blive i sit sociale netværk og dette netværk skal hjælpe til med at rette tingene op igen.
Vi venter nu på gud hvor mange år på en kommissions udspil på hvad man skal gøre ved kriminelle unge alt imens at man rundt om i verdenen kan se det ene efter det andet innovative forsøg på at komme videre. Der ligger allerede en omfangsrig Maryland rapport på mere end 600 sider, som man kunne have plukket fra.
Der er tale om stilstand og ansvarsfraskrivelse. Alt imens smider unge deres fremtid på gulvet og almindelige Danskere bliver ofre for lovovertrædelser.
2008 var også året hvor at de unge i København igen fik et ungdomshus. Der blev ro i København. Byen har ikke godt af at de unge færdes på åben gade. Det er måske ikke en god slutning på historien rent moralsk, men borgerne kan da i det mindste være i fred. Og de lokale borgeres vel må vejes over alt andet. De kom til at leve i en krigszone og det var ikke landet værdigt.
Internationalt skete der heller ikke så meget. Der var de sædvanlige naturkatastrofer, terrorangreb og krige. Der sker ikke mere før at befolkningerne i de forskellige lande får nogle penge at til at tage deres fremtid i egne hænder. Det er lidt svært for dem at se hvorfor at det skulle være nødvendigt, når vi kommer ned og laver det ene projekt efter det andet baseret på vores forestillinger om hvordan at tingene skal være. Fremtiden er nok at man laver mikrolån, så den enkelte familie kan drive forretning, som de kan leve af. Et lån – ikke en gave, så der er noget forpligtende.
Er der noget positivt at sige om 2008 som på det personlige plan foruden det glædelige markering af vores kobberbryllup også rummede komplicerede tandoperationer, tab af et familiemedlem noget før end forventet, en påkørsel af en spritbilist og nu senest her ved indgangen til 2009 isolation fra familien fordi at man vil håndhæve fartgrænserne så vi alle skal købe computere for at kunne se hinanden via internettet, da transporttiden ellers vil umuliggøre at vi ses mere end en eller to gange om året?
Dybest set ikke. Det blev til sidst et år som skulle overstås.
Må 2009 blive et bedre år.