- 03-01-2009 09:59 | 320 visninger | 0 kommentarer
Så er året 2008 overstået. Når vi ser tilbage på situationen ved årsskiftet 2007, så er forskellen at vi er i gang med at overstå en økonomisk krise. Ellers er der ikke sket noget.
Vi er stadig i gang med en endeløs krig i Afghanistan som ikke kan vindes uanset hvor meget vores modige og tapre soldater vinder. For de andre lande udfører ikke deres dele af arbejdet. Der er tragisk, at vi sender unge pligtopfyldende mennesker ud for at løse en opgave og som de løser så flot selvom at de har lidt grusomme tab for så at lade det hele falde på gulvet, når opgaven er løst og andre lande skulle have over. Det er meningsløst og nu sker der så heldigvis det at USA endnu engang må komme de nølende nationer til udsætning som så mange gange før, så forhåbentlig vil 2009 blive et vendepunkt.
Men på mange andre områder skete der ikke noget. Der er stadig boligkvarterer hvor at borgerne ikke kan færdes trygt. Der er stadig eksempler på at unge under 15 år reelt er politiske fanger, når deres fremtid alene skal afgøres af om der på det tidspunkt på året, hvor at deres skæbne skal afgøres er penge i kassen. Penge i en mængde som afhænger af hvilket politisk flertal, som er i kommunekassen.
Der er andre lande, hvor at man efter årtier med nul- tolerance og indespærring af vanskelige unge for at sikre sikkerheden i samfundet er kommet til en erkendelse af at det simpelthen er både nyttesløst og virkningsløst at fjerne den ene efter den anden fra samfundet uden at gøre noget ved årsagen. En årsag, som skal findes i de sociale sammenhænge hos den enkeltes familie, men også i det lokalsamfund, som tingene finder sted i.
I en stat som Michigan har man erkendt at pengene simpelthen ikke er til strategisk indespærring af alle som overtræder loven. Man lukker de store ungdomsfængsler og laver dagsbehandling. Problemer har rod i lokalsamfundet og skal løses i lokalsamfundet. Det er set i lyset af at vi her i landet lader tingene stå til indtil at der ingen vej er udenom en døgnanbringelse, hvor at 5.000 kr. pr. døgn ikke er sjælden set, at hjemmesiden www.retsreformnu.dk blev oprettet.
Vi skal ikke straffe unge hårdere end voksne for den samme lovovertrædelse, som det f.eks. er sket, når unge under 18 år får 2 års ungdomssanktion og en myndig i samme sag blot får nogle få måneder.
Vi skal blot have et system, som giver en konsekvens ved første lovovertrædelse og et belønningssystem, som sikrer den unge blank straffeattest når denne vel at mærke afleverer et stykke arbejde.
Vi skal have et system, hvor at den unge kan blive i sit sociale netværk og dette netværk skal hjælpe til med at rette tingene op igen.
Vi venter nu på gud hvor mange år på en kommissions udspil på hvad man skal gøre ved kriminelle unge alt imens at man rundt om i verdenen kan se det ene efter det andet innovative forsøg på at komme videre. Der ligger allerede en omfangsrig Maryland rapport på mere end 600 sider, som man kunne have plukket fra.
Der er tale om stilstand og ansvarsfraskrivelse. Alt imens smider unge deres fremtid på gulvet og almindelige Danskere bliver ofre for lovovertrædelser.
2008 var også året hvor at de unge i København igen fik et ungdomshus. Der blev ro i København. Byen har ikke godt af at de unge færdes på åben gade. Det er måske ikke en god slutning på historien rent moralsk, men borgerne kan da i det mindste være i fred. Og de lokale borgeres vel må vejes over alt andet. De kom til at leve i en krigszone og det var ikke landet værdigt.
Internationalt skete der heller ikke så meget. Der var de sædvanlige naturkatastrofer, terrorangreb og krige. Der sker ikke mere før at befolkningerne i de forskellige lande får nogle penge at til at tage deres fremtid i egne hænder. Det er lidt svært for dem at se hvorfor at det skulle være nødvendigt, når vi kommer ned og laver det ene projekt efter det andet baseret på vores forestillinger om hvordan at tingene skal være. Fremtiden er nok at man laver mikrolån, så den enkelte familie kan drive forretning, som de kan leve af. Et lån – ikke en gave, så der er noget forpligtende.
Er der noget positivt at sige om 2008 som på det personlige plan foruden det glædelige markering af vores kobberbryllup også rummede komplicerede tandoperationer, tab af et familiemedlem noget før end forventet, en påkørsel af en spritbilist og nu senest her ved indgangen til 2009 isolation fra familien fordi at man vil håndhæve fartgrænserne så vi alle skal købe computere for at kunne se hinanden via internettet, da transporttiden ellers vil umuliggøre at vi ses mere end en eller to gange om året?
Dybest set ikke. Det blev til sidst et år som skulle overstås.
Må 2009 blive et bedre år.
- 07-12-2008 01:06 | 300 visninger | 0 kommentarer
Vi har set flere sager, hvor at unge mennesker er rejst til fremmede lande og er kommet i klemme.

Senest kører sagen imod Amanda Knox nede i Italien, men der skal mindre end et mord til at ødelægge hvad der skulle være en stor oplevelse for den unge.

En interesseorganisation, som ser efter rettigheder for Asiater, der besøger USA stiller således spørgsmålet om hvorvidt at værtsfamilierne overhovedet checkes.

Are Foreign Exchange Students Safe?

Den stakkels pige blev placeret hos en person med en plettet straffeattest.

Men sagen står ikke alene. Vi taler også om sex-overfald:

U.S. Targets Sex Abuse Of Exchange Students

Ikke kun egentlige udvekslingsophold indeholder potentielle udfordring for befolkningen i det land som besøges. Også ved sprogrejser er der problemer. Således har vi fra de nordiske lande efter de svenske mediers opfattelser et dårligt ry på Malta:

EF student's death in another country shifts focus on Malta, by Kurt Farrugia, 10 August 2007

Dette problem ses også her i landet, hvor en meget stor del af befolkningen har svært ved at kapere at nogle unge fra andre kulturer har et noget alternativ syn på lov og orden. Ret beset så opfører de unge sig kun som om at de er hjemme og det oprører befolkningen på Malta stort set lige så meget som visse unges med anden etnisk oprindelse end dansk oprører os med deres opførelse.

Amerikanerne forundres over Amanda Knox sagen. Et nærgående TV-program gennemgik de beviser som politiet havde næsten et år efter hendes arrestation og fandt utallige fejl og mangler.
i am so confused as to why the exchange students were in a private apartment…i was under the assumption that the programs would put them up in school housing.
why not a secure and monitored environment?

i place some blame on the exchange program, and the school…kids this age still need much guidance, especially in such a new environment, so far from home…

Sådanne kommentarer får mig til at tro at de slet ikke forstår at Campuses og universiteter kan være konstrueret på anden måde end et aflukket område med eget politi. For hvad er de vant til. Jo, mange af deres High Schools are konstrueret som fængsler (faktisk af de samme artiktekter.) Man skal have passerseddel for at lade vandet under en time, hvis man bliver stoppet på vej til toilettet. I over halvdelen af staterne rækker forældrenes ansvar ud over det 18'ende år. Forældrene kan blive dømt som medansvarlige for juniors gerninger, hvis de f.eks. er vidende om dennes drikkeri. (Grænsen er 21 år, medmindre at man melder sig til hæren). Derfor kan man mange steder se unge accepterer selv hårde straffe for at være taget med en enkel øl eller to blot for at undgå at forældrene bliver informeret.

Amanda Knox sagen har fået en del til at nægte hvorfra at de kommer:
Seattle exchange student reflects on Knox/Seattle stigma

Måske får sagen samme virkning for udvekslingsstudenter som Woodward-sagen. Den er så gammel af de fleste ikke kan huske den. Her er et resume: En ung engelsk pige kommer til USA under Reagan tiden hvor MADD, som er en forældre organisation imod al drikkeri for unge under 21 havde vind i sejlene. Her bliver hun ansat som barnepige for et rigt ægtepar, som også havde et barn de kunne vise frem. Kort sagt nogle temmelig fraværende forældre. Men hun levede ikke som de indfødte. Hun gik i byen en gang imellem. Da det lille barn døde så blev hun dømt efter en paragraf, som ville give mellem 15 år og livsvarigt. Man fandt hende udsvævende efter Amerikanske forhold. Dommen blev omstødt og hun blev udvist. Dermed umiddelbart punktum og så alligevel ikke. I 2007 sagde en af de ledende specialister om sagen af moderne retsmedicinske teknikker ville have frikendt hende.

Det var en sag som gav et vink med en vognstang til europædiske unge om at holde sig væk. På samme måde vil Amanda Knox sagen fortælle lidt om hvor godt at Italienerne husker at Amerikanske soldater dræbte en Italiensk spion i Irak og at de prøvede at sætte det Italienske domstolsystem ud af kraft i forbindelse med Achille Lauro sagen. Udefra ligner sagen en simpel hævnaktion. Ingen regner med at de Italienske myndigheder overhovedet kan tåle at hun bliver frikendt når de har holdt på hende et helt år før at de rejste tiltale. Hele sagen hviler på et forhør hvor at hun ikke havde adgang til juridisk assistance.

Hvor stiller det danske unge?

Jo, formentlig skulle de helt lade være med at studere eller læse i udlandet. Der er simpelthen for mange risisi med hensyn til juraen.

Derudover så lover mange rejseselskaber mere end de kan levere.

Sidst og ikke mindst kan de blive nød til at opgive for meget af dem selv. Mange unge tager f.eks. til Australien. På trods af at en ombudsmand har givet et klart mandat til at de ikke skal bære uniform, så står de unge ikke på deres ret. Dermed udsletter de deres egen identitet og den pris kan få betydning for dem, når de vender hjem til vores noget overlegne kultur.

En hjemmeside som bla. refereres i Wikipedia kommer således med en række emner, som de unge bør tage stilling til før at de vælger at tage ud:

Sprog-rejser, Center-validering

Læs den, forstå den og erkend det gamle ordsprog: Øst, vest - hjemme bedst.
- 15-10-2008 20:48 | 334 visninger | 0 kommentarer
Andre steder er det allerede forsøgt at påtvinge forældre mere ansvar. Det har medført et boom af private halv religiøse genopdragelseslejre og i nogle tilfælde er børnene helt opgivet af forældrene for at beskytte resten af familien imod økonomiske forpligtelser som følge af børnene handlinger:

Older Children Abandoned Under Law for Babies, (New York Times)

Særligt hårdt ramt er Nebraska, som har en lov der skulle sikre babyer mod at bliver fundet døde rundt som det sker her i landet. Her kan unge mødre aflevere deres nyfødte uden videre spørgsmål. Det er den lov som forældrene nu benytter sig af.

Andre steder har man også forsøgt sig med særdeles hårde straffe for ungerne handlinger. En af de mest absurte eksempeler er nok Elisa Kelly som blev idømt 8 års fængsel for at have holdt en fødselsdagsfest for hendes 16 årige søn med alkohol.

Loven i staten som til forveksling ligner noget fra de mørkeste steder i mellemøsten er ganske klar (Virginia Alcohol Laws and Parental Responsibility). Forældrene skal agerer politibetjente og de skal om nødvendige fængsle deres afkom preventivt på en efterskole for at undgå forældre ansvar hvis afkommet drikker. I staten Illinios strækker dette ansvar sig til afkommets 21'ende år, hvis det nu voksne og myndige afkom er hjemmeboende eller på besøg i hjemmet (USE IT & LOSE IT -> Parental Responsibility) . Det er ikke bare bøde, det er fængselsstraf, vi taler om.

Danmark - Hvad vil vi med loven?

Det altafgørende spørgsmål er om vi i Danmark tillader forældrene at ansvarsfraskrive ved at sende barnet væk til en efterskole, et ophold i Faderhuset eller til Sudan på Koran skole, så de overtager ansvaret. Ret mange forældre er begge to udearbejdende og siden dobbeltindkomstsamfundets introduktion, så er der ikke længere samme føling med hvad børnene går rundt og laver.

Vælger politikerne at ansvarsfraskrivning ved brug af privat fængsling ikke skal være en mulighed, så opnår vi samme situation som i de ovennævnte stater. Forældre vil forsøge at dumpe børnene på det offentliges dørtrin, hvorefter at det så er skatteborgerne, som må stå for. Det er ikke blot en teori. Det er desværre beviseligt og testet. Nogle vil så hævde at danske forældre ikke vil reagere sådan - at de elsker deres børn. Faktum er bare at tallene er stigende selv uden denne nye lovgivning. Berlingske Tidende kunne allerede sidste år fortælle om denne tendens.

Vi må spørge os selv om hvad vi vil med loven og om vi skal forlænge barndommen kunstig. Allerede idag er børn erstatningsansvarlige i en ung alder. Når det vurderes at de er i stand til at skelne imellem rigtig og forkert, så fanger bordet. Så kommer de nogle gange til at hænge på en gæld, som de skal afdrage på i voksenlivet.

Hvor er det personlige ansvar henne?

En gang for længe siden havde man et slogan som lød "Frihed under ansvar". Hvad blev der af dette. Danske unge har meget frihed, men hvornår skal de lære noget om ansvar?

Kunne man ikke vende tingene om og inddrage de unge i deres egen situation tidligere? Dvs. at den 12 årige efter pågribelsen kan få nogle jævnaldrene til at se på vedkommendes sag og føre disse argumenter frem imod nogle andre unge som repræsenter staten for derefter at lade en gruppe unge bestemme en konsekvens.

Det virker jo andre steder og de steder hvor at det såkaldte "Peer Court" princip bruges, så er tilbagefald til ny kriminalitet lille.

Vi må spørge os selv om hvorvidt at fremtidens unge er parate til at gå ind i voksenlivet og tage ansvar for samfundets videre drift, hvis de har fået påtvunget curlingforældre af staten indtil deres 18'ende leveår.
 
1 2 3 4
Næste
Udgiv dine tanker
og billeder
Upload




Covergaard3650
Profilepicture
Offline
Køn: Mand
Alder: 43 år
Oprettet: 7. nov. 2007
Login: 03-01-2009 09:53
Uploads: 0
Blog indlæg: 10
Hvad der er sket indtil nu
Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 - Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn.

Sideløbende med mit arbejde har jeg taget merkonomuddannelserne i regnskabsvæsen og databehandling.

Da jeg var yngre og ikke havde familieforpligtelser og en 50 timers arbejdsuge, dyrkede jeg motionsløb og triathlon på motionsniveau. Bla. andet sad jeg i bestyrelsen for Næstved Triathlon Klub og var medlem af breddeidrætsudvalget under Dansk Triathlon Forbund i nogle år.

Jeg blev gift med jordens dejligste kvinde d. 18 november 1995 i Brønshøj kirke. I 1997 flyttede vi til Ølstykke.

Samtidig skiftede jeg side fra at være sælger på IT-markedet til at være køber i egenskab af at være IT-chef i Formula-koncernen.

5. oktober 1998 blev min datter - Charlotte Lykke Overgaard - født. Tre år efter - d. 24 april 2002 kom min søn Christian Walther Overgaard til verdenen.

Mod nye mål

Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg har nået alt. Jeg er i princippet mæt af dage. Men børnene er ikke fløjet af reden, så livet skal gå videre og derfor må man sætte sig nye mål.

De næste år vil være præget af at jeg vil arbejde for to ting:

1) At skabe det bredest mulige valg af levne for mine børn. Jeg ved ikke med hvad og hos hvem de vil tjene, når de bliver voksne. Men for at deres muligheder skal være bredest vil jeg kæmpe for at blive boende, hvor jeg bor i dag, så de kan få adgang til de videregående uddannelsesinstitutioner i København.

2) At gøre mig klar til efterlønnen så nedgangen i indtægten bliver så nemt som muligt. Med Microsofts beslutning om at nedlægge mit erhverv - XAL - ved udgangen af 2009, så må jeg forberede mig på at det kan blive vanskeligt at komme frem til pensionsalderen uden at måtte ophøre med at arbejde. Et skifte til et nyt erhverv kan komme på tale.

Så udfordringer er der nok af. Der er kun at komme i gang.
Ansøg om venskab
Gør til favorit
Send besked
RSS feed for blog indlæg
© 2006-2010 VIX ApS | Retningslinjer | Copyright informationAnnoncering | Ledige stillinger | Om siden